Elias Idrissi (5-0) kommer til at stå over for en modstander med langt mere erfaren – og langt mere fysisk tyngde – når han den 5. oktober skal i ringen i forbindelse med Herlev Fight Night.
Her skal Idrissi møde den 35-årige sydafrikaner David Rajuili (13-13-1) i en kamp over seks omgange.
Rajuili er bosiddende i Tyskland og har bokset sine seneste kampe som journeyman i Europa. Sidste år var han en tur i Næstved, hvor han blev pointbesejret af svenske Anthony Yigit, og nu vender han altså retur til Danmark.
Først skal Idrissi dog godt igennem sin kamp den 30. august. Her bokser han i Holstebro mod mexicanske Jesus Armando Beltran (7-18-4).