søndag, 13. juli 2025

Idrissi, Allman & Kot bokser 17. maj i Nykøbing F.

Når Rng•Sde Promotions fredag 17. maj i Nykøbing Falster, byder på endnu et professionelt stævne bliver det udover Kem Ljungquist muligt at se stortalentet fra Herlev Elias Idrissi (3-0), Amre Allman (1-0) samt Emil Kot (3-1).

Sidstnævnte Emil Kot skal tilbage på sejrssporet, da han i sin seneste kamp tilbage i december 2023 noget overraskende måtte se sig besejret klart på point af Andrei Sanjura fra Moldova.

Amre Allman, der debuterede ved forrige Rng•Sde Promotions stævne i KB Hallen, har inden stævnet i Nykøbing F, en danskerkamp mod Steffen Rørstrøm (1-0). En kamp der bokses lørdag 20. april på et TK Promotion stævne i Ringkøbing.

Elias Idrissi, der må betegnes som et af de største talenter i dansk boksning lige nu boksede ligeledes i KB Hallen tilbage i marts. Her fik han ikke meget sved på panden, da han gjorde kort proces og vandt efter bare 50 sekunder.

Udover disse annoncerede kampe, forlyder det fra Rng•Sde Promotions at man regner med yderligere to professionelle kampe, samt 3-4 forkampe i Olympisk boksning.

Billetter til stævnet kan købes her: https://www.billetlugen.dk/artist/rngsde-promotions/

2 COMMENTS

  1. Bliver denne event vist på BiteTV lige som sidst? Det står ikke på plakaten eller i nyheden her. Er det så slut med BiteTV ?
    Kasper Holgerson og TK Promotions event i weekenden vises af Sport Live, selvom de også skulle være med i BiteTV. Der er en Sport Live trailer på Facebook.
    Tror det er klogt nok af Kasper H. at blive hos Sport Live, ind til der er et bedre alternativ. De har erfaring med produktion og setup, som koster klejner. Det efterlader dog Magnus, Kem Ljungquist og Peder Forsman og deres Rng-Sde boksere i grøftekanten … hvis altså BiteTV er ude.

  2. Bitetv er ikke ude. Stævnet bliver vist dér.
    (Siden er dog nede lige nu…. Men det er blot en teknisk glitch… måske er russerne i gang med et trolde-angreb)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier