Francis Fordjour (1-0) var første danske bokser i ringen ved Bettina Palles stævne i Royal Arena lørdag aften. Her var han oppe mod Ruben Movsesiani (15-27-1) fra Georgien.
Det blev en kort affære, da Francis Fordjour allerede i første omgang gjorde det onde ved sin georgiske modstander. Kampleder Søren Rommelhoff stoppede kampen efter 2.59.
Inden kampen blev stoppet havde Francis Fordjour haft Ruben Movsesiani i gulvet to gange. Første gang efter et flot veltimet uppercut lige til mellemgulvet og anden gang var den den dybe højre, der lukkede festen.
Hold da op…
Han er sådan en slags dansk Abdullah Mason. Teknisk dygtig, bomstærk, agressiv men velovervejet.
Meget lovende debut!