Det gik overraskende hurtigt, da Melissa Mortensen (3-0) sikrede sig karrierens tredje sejr i lige så mange kampe, da hun knockoutede ungarske Gabriella Mezei (11-36-5) allerede i 1. omgang.
Den ungarske bokser har gennem en lang karriere vist, at bokseevnerne er nogenlunde på plads, men denne aften fik hun ikke et ben til jorden. Med et venstre hook blev Mezei sendt i gulvet, hvor hun lå på langs, og først da kampen var blevet vinket af, rejste hun sig og lod som om, hun gerne ville bokse videre.