tirsdag, 15. oktober 2024

Hoveling vandt igen meget let

For femte gang ud af fem mulige som professionel bokser vandt Victor Hoveling (5-0) lørdag aften ganske let. Hans modstander, Luis Araguayan (16-16), var slet ikke god nok til at yde nogen modstand for den unge dansker, der på halvanden omgang havde sendt ham i gulvet tre gange og sikret sig endnu en let sejr.

Det stod ret hurtigt klart, at kampen næppe ville komme til at gå hele den planlagte distance. Victor Hoveling var både aggressiv og overlegen, og da Araguyan mod slutningen af 1. omgang gik i gulvet, uden at han for alvor virkede ramt, lignede det allerede begyndelsen til enden.

Et højre hook til kæben sendte venezuelaneren til tælling igen i 2. omgang. Han fik kæmpet sig op, men kun for kort efter at blive slået ned igen af et højre sving, der strejfede kæben. Denne gang valgte kamplederen at stoppe opgøret.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier