På papiret kommer Victor Hoveling (6-0) til at møde sin hidtil bedste modstander – ikke at det siger alverden – når han den 1. marts bokser sin næste kamp, som finder sted ved Primetime Boxings stævne i Vejen.
Her møder han polske Liridon Alan Ozog (5-1), som ligner en modstander, der er et step up i forhold til tidligere. Han er dog fortsat en modstander, som Hoveling bør være i stand til at besejre.
I stævnets hovedkamp sætter Jacob Bank (15-0) sin WBO Global-titel på spil mod en endnu ikke navngivet modstander.