søndag, 27. april 2025

Hoveling møder moldover i Holstebro

Meget tyder på, at Victor Hoveling (5-0) får øget sin erfaring som professionel bokser ganske markant, når han den 25. oktober bokser sin næste kamp.

Den finder sted ved TK Promotions stævne i Holstebro, hvor Hoveling møder moldoviske Dmitri Blinov (2-4).

Hoveling har vundet alle sine fem kampe på hurtige knockouts, men sådan kommer det ikke nødvendigvis til at gå næste gang. Blinov er nemlig aldrig blevet stoppet, og alle hans seks kampe har gået den fulde distance.

Victor Hoveling har hidtil set ganske talentfuld ud, men han har endnu ikke mødt modstandere af en kaliber, der kan fortælle noget om hans fremtidige muligheder.

I hovedkampen ved stævnet i Holstebro sætter Dina Thorslund (22-0) sine to VM-bælter på spil mod japanske Terumi Nuki (15-5).

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier