søndag, 14. juli 2024

Hoveling møder engelsk journeyman

Victor Hoveling (1-0) er klar til sin kun anden professionelle kamp, når han om lidt mere end en uge går i ringen ved TK Promotions stævne i Ryomgård.

Her møder han engelske Charles Aristide (0-6) i en kamp over fire omgange.

Englænderen har primært bokset sine kampe i Italien, og han har endnu til gode at opleve sejrens sødme. Tre gange er han endda blevet stoppet før tid.

Victor Hoveling boksede sin foreløbig eneste kamp i juni, hvor han sikrede en knockout-sejr. Ved samme lejlighed brækkede han dog hånden, og han har derfor haft en pause fra boksning, men er nu klar til at jagte sin anden sejr.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier