Når DABU den 23. marts afholder nordiske mesterskaber i Herning, bliver det krydret med to professionelle kampe.
De to TK Promotion boksere Victor Hoveling (3-0) og Mikkel Gribsholt (4-0) vil begge bokse mod georgiske modstandere.
19-årige Mikkel Gribsholt skal i en kamp i fjervægt møde Ilia Beruashvili (9-18). Selvsamme Ilia Beruashvili mødte i 2019 Frederik Hede Jensen, og tabte på TKO i 3.omgang.
Victor Hoveling skal op mod Anzor Gamgebeli (29-37-5), der to gange tidligere har været hentet til Danmark.
Tilbage i marts 2016 tabte Anzor Gamgebeli til Richard Commey på TKO 2.omgang, ved et Sauerland stævne i Albertslund, mens han ved det andet besøg mødte Oliver Meng. Her blev han også stoppet i 2. omgang.
Begge professionelle kampe er sat til 4. omgange.