Victor Hoveling (9-0) kommer ikke i aktion, når Primetime Boxing den 6. december holder stævne i Varde.
Den 21-årige mellemvægter er blevet ramt af en skade i den ene hånd, og han holder sig derfor ude af ringen. I stedet arbejder han på at blive klar til stævnet den 31. januar i Kolding, hvor han efter planen skal bokse.
Stævnet i Varde har seks professionelle kampe, hvor hovedkampen står mellem Melissa Mortensen (7-0) og tjekkiske Dorota Norek (9-5) i et opgør om EBU’s Silver-titel.

