18-råieg Victor Hoveling kommer til at stå over for en moldavisk modstander, når han om en måned bokser sin første professionelle kamp.
Den finder sted ved TK Promotions stævne i Kolding, og her skal Hoveling i ringen mod den 30-årige Ion Cataru (1-1). En mand, der har bokset begge sine kampe uden for hjemlandet: I Ukraine, hvor det blev til en sejr over en lokal mand, og i Schweiz, hvor han tabte på point til den lokale helt.
Hovedkampen ved stævnet står mellem Jacob Bank (9-0) og Ralf Vilcans (15-0), som bokser om WBO’s europæiske titel i supermellemvægt.