Hovedkæmperen er ikke altid den mest interessante…

Alle boksere vil gerne opleve at være øverst på plakaten som hovedkæmper, og mange oplever skuffelsen aldrig at blive det. Men de kan trøste sig med, at hovedkampen ikke altid er den mest spændende på et professionelt boksestævne. Det så vi med al tydelighed lørdag aften, hvor Primetime Boxing inviterede til stævne i Pandrup i Nordjylland. Aftenens hovedkamp skriver sig ikke ind i historiebøgerne, og om et par år kan de færreste huske, hvem der boksede den. Til gengæld var aftenens mest opløftende oplevelse en af de boksere, som var placeret som forkæmper.

Victor Hoveling (8-0) viste sig igen at være en af de mere interessante danske boksere at følge. Den 20-årige jyde har bokset otte kampe – og han har sendt alle otte modstandere på langs, og kun i debutkampen formåede modstanderen at komme ud over de første to omgange. Det er tal, der dækker over flere ting: Helt oplagt er det et udtryk for, at Hoveling trænger til at blive sat op mod sværere modstandere, der kan udfordre ham, men det er også et udtryk for noget meget mere positivt: At Victor Hoveling er en interessant bokser, som gør et stævne spændende.

Det er ikke alle kampe ved et professionelt stævne, der får seerne op i det røde felt, men det gør Hoveling. Boksemæssigt har han stadig en del mangler – fair nok, han er kun 20 – men han har power i næverne, og han leverer virkelig varen, når han er i ringen. Han er underholdende at se på, og det er altså noget, som betyder noget. Ungarske Daniel Takacs (4-1) blev hurtigt fejet af banen, og selvom det på tv så ud som om, at Hoveling ikke engang fik ramt ham hundrede procent rent, var der ingen tvivl om, at opgøret skulle stoppes.

I Victor Hoveling har promotor Kasper Holgersen en bokser, han skal passe på. Han har en stil, der kan gøre ham til en rigtig billetsælger, når han på et tidspunkt skal øverst på plakaten, men inden han kan komme det, skal han møde modstandere af en anden kaliber end Daniel Takacs.

Større kamp i vente

En, der allerede i år kommer øverst på programmet, er Elias Idrissi (9-0), der ligesom Hoveling fik en let sejr mod en ubesejret ungarer med en oppustet rekordliste. Sandor Szabo (11-1) lignede en konfirmand, der var gået forkert, og han sørgede for at sætte sig på gulvet, første gang Idrissi fik en dyb venstre ind på ham. Szabo kunne sagtens være fortsat, men han rejste sig med vilje et sekund for sent for at se påtaget småfornærmet ud, da kamplederen vinkede opgøret forbi. Det skuespil kunne han godt have sparet sig.

Elias Idrissis kamp var at til otte omgange, og det var der formentlig en god grund til. I det efterfølgende interview med Pluto TV mere end antydede den 22-årige letvægter, at han til efterårets Herlev Fight Night skal ud i en kamp med en eller anden form for et bælte på spil.

Heldig sejr

I så fald må det gerne blive et bælte med lidt mere betydning end det, som Steffen Rørstrøm (5-0) fik hængt om livet efter 10 omgange mod hollandsle Killat Hallie (13-1). DPBF’s internationale titel lyder som en vittighed – om end ikke en særlig morsom af slagsen – og var opfundet til lejligheden for at løse et lavpraktisk problem. Og lad det så blive ved det.

Selve kampen var heller ikke noget festfyrværkeri. Rørstrøm havde forventet en modstander, der ville komme blæsende fremad, men hollænderen havde læst på lektien og vidste, at han skulle stå over for en dansk kontrabokser. Han forholdt sig derfor mere afventende, og derfor udviklede kampen sig, som den slags gør, når to kontraboksere står over for hinanden: Det store underholdningsmæssige brag udebliver.

Efter de 10 omgange var det umiddelbart vanskeligt at se, hvordan to ud af tre sidedommere kunne udråbe Steffen Rørstrøm som vinder. Danskeren havde haft det svært og måtte undervejs til tælling efter en dyb træffer. Alligevel mener han, at afgørelsen var korrekt.

”Jeg synes, at den var hjemme, men de to sidste omgange var hårde. Der var jeg flad,” sagde Steffen Rørstrøm efter opgøret til Pluto TV.

Opbygningssejre

Stævnet bød desuden på fornuftige opbygningskampe til både Melissa Mortensen (5-0) og Frederik Lundgaard (2-0), der begge kom på arbejde, men som alligevel vandt sikre sejre. Melissa Mortensen er hoppet en vægtklasse ned til superbantamvægt, og det er næppe nogen dum idé. Ukrainske Svitlana Vasylevska (4-8) er aldrig tidligere blevet stoppet og har hentet gode sejre, men efter en lidt famlende start fra vestjyden, fik Vasylevska ørerne i maskinen og blev stoppet i sidste omgang.

Den sejr bragte Melissa Mortensen op som nummer 14 på BoxRec’s computerrangliste, ligesom hun netop er hoppet ind på EBU’s rangliste – og så bestemmer man ellers selv, hvor meget værdi man tillægger det. Men det er under alle omstændigheder et bevis på, at vestjyden ikke nødvendigvis har ret lang vej til toppen. Der skal ikke tages unødige chancer, og hun skal ikke kastes ud på det dybe vand endnu, men Melissa Mortensen er en bokser, der ret hurtigt bør kunne føres frem til eksempelvis en EM-titelkamp.

Så let går det ikke for Frederik Lundgaard, for konkurrencen er bare hårdere hos mændene. Derudover er det ikke nogen selvfølge, at den hurtighed, som er Lundgaards primære våben og som banede vejen til sejr mod Rajuili, kan gå an, hvis han kommer op mod nogle af de bedste boksere på europæisk plan.

Det kan kun fremtiden vise – og det skal være den nære fremtid. Lundgaard fylder 30 senere på året, og det er ikke godt, når man er helt ny i det professionelle boksegame. Derfor skal Frederik Lundgaard billedligt talt kastes ud på det dybe vand, og så må det efterfølgende konstateres, om han er i stand til at svømme.

Primetime Boxing har planer om endnu et stævne på denne side af sommerferien, og det bliver den 14. juni i København. Her kommer staldens nyeste bokser, Oliver Zaren (16-0), øverst på plakaten i et opgør mod Joseph Maigwisya (14-3) fra Tanzania, og at dømme ud fra Zarens seneste kamp, er det værd at se frem til. Zaren har det seneste års tid udviklet sig markant og lignet en bokser, der, hvis han fortsætter udviklingen, bør kunne komme i spil til en EM-titel.