mandag, 22. juli 2024

Hovedretten smagte heldigvis fint…

Det er sjældent, at et professionelt boksestævne på dansk grund i så høj grad afhænger af en enkelt person, som tilfældet var fredag aften i Nykøbing Falster. Kem Ljungquist var både hovedkæmper og arrangør af stævnet i sin hjemby, og da stævnet ud fra et sportsligt perspektiv ikke havde meget andet end hovedretten at byde på, var det tvingende nødvendigt, at netop den var veltilberedt. Det var den heldigvis.

Stemningen under og efter kampen, hvor Kem Ljungquist (14-0) sikrede sig WBC’s internationale titel i bridgerweight med en pointsejr over schweiziske Benoit Huber (8-3), viste, at de 700-800 tilskuere, der fyldte godt op i Nykøbing Falster Hallerne, var tilfredse med, hvad de fik serveret. De havde haft en god aften. At undercardet både var meget kort og af en ret ringe kvalitet, generede dem ikke. De var alene kommet for at se det lokale hovednavn. Det er beviset på, at Kem Ljungquist vil have mulighed for på et senere tidspunkt at gentage succesen – frasorteret de børnesygdomme, der følger med, når man for første gang skal stå i spidsen for sit eget stævne.

Hvis Kem Ljungquist finder anledning til at gentage succesen, bliver han nok nødt til at overveje, hvilken rolle han selv skal spille. Fredag eftermiddag rendte han få timer inden stævnestart rundt i hallen og sørgede for, at stole, reklamer og alt muligt andet blev placeret korrekt. Han stod for koordinerring af kørsel mellem Nykøbing Falster og Københavns Lufthavn, booking af flybilletter, da den bosniske delegation blev ramt af en aflysning samt en masse andre praktiske opgaver. Det satte sine spor, da Kem Ljungquist sent fredag aften med WBC’s internationale bælte om livet kunne gøre status. Han var glad, men erkendte også, at han i tiden op til stævnet havde haft alt for mange ting i hovedet, og at det havde påvirket hans indsats.

Ljungquist virkede anspændt i ringen, og han fik i kampens indledning ikke rigtigt gang i næverne. Det blev dog hurtigt bedre, og selvom to af de tre dommere efter fire omgange havde opgøret helt lige, sad man ved ringside med fornemmelsen af, at danskeren havde nogenlunde styr på sagerne. Det fik han i endnu højere grad som kampen skred frem, for selvom han aldrig for alvor var tæt på at få alvorlig ram på Benoit Huber, blev det danske pointforspring stille og roligt udbygget.

Schweizeren forsøgte sig et par gange undervejs i kampen med lidt klovnerier, men det gik bedre for ham, når han forsøgte sig med seriøs boksning som i 7. omgang, hvor han fik tildelt Ljungquist et par cuts. I de sidste omgange satte danskeren dog tingene på plads, og pointsejren på 98-92, 98-92, 97-93 var helt fair. Dermed sikrede Ljungquist sig karrierens første bælte, og han kan nu glæde sig til, at WBC næste gang udkommer med en verdensrangliste, hvor han vil stryge mange placeringer i vejret.

Elendigt undercard

Når tilskuerne gik glade hjem fra Nykøbing Falster Hallerne, hænger de sammen med, at kun de færreste interesserede sig for, hvad der skete inden hovedkampen. Kem Ljungquist løb i ugen op til stævnet ind i adskillige udfordringer med at få et undercard sat sammen. Flere boksere måtte melde fra med kort varsel, og de planlagte amatørkampe kunne heller ikke blive til noget. Derfor blev der kun tre forkampe med dansk deltagelse i de to. Og for at sige det, som det er: Det var ikke god kvalitet.

Ikke et ondt ord om Jacob Porsgaard (4-0) eller Heva Sharif (6-0), som blot gjorde, hvad de skulle. Men matchmakeren skød helt forbi målet, da han som modstandere hyrede to bosniere, som af uransagelige årsager bliver benævnt som boksere. Især Heva Sharifs nedslagtning af sagesløse Jasmin Mahalbasic (1-5) var pinlig at se på, for bosnieren var ganske enkelt ikke i besiddelse af selv de allermest fundamentale færdigheder. Den sportslige værdi var ikke-eksisterende, og der var tale om en mismatch, som ikke burde have fundet sted.

Meget bedre blev det ikke, da Porsgaard efter næsten tre års pause vendte tilbage med en sejr. Nehrud Cikaric (1-5) holdt ganske vist helt til 2. omgang, men han var bestemt heller ikke en modstander, der skriver sig ind i historiebøgerne. Porsgaard havde ingen problemer med at føje karrierens fjerde sejr til rekordlisten.

Stævnet blev åbnet med den franske debutant Wilfried Florentin (1-0), som let stoppede georgiske Soso Abuladze (12-25-1). Georgieren har tidligere leveret mere end hæderlige indsatser i en dansk boksering, men han var i en sørgelig forfatning. Den grotesk overvægtig georgier gad end ikke medbringe en sekundant, men blev i stedet assisteret i hjørnet af Kem Ljungquists bror. Oppe i ringen var uden vilje af nogen art, og han var derfor et let offer for den talentfulde franskmand, der to gange sendte ham i gulvet i 2. omgang, inden kamplederen forbarmede sig og vinkede kampen.

Nej, forretten var absolut ikke noget at skrive hjem om. Heldigvis smagte hovedretten fint – og det er trods alt den, der skal lokke gæsterne til.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier