fredag, 7. november 2025

Hård modstander til Frederik Lundgaard

Frederik Lundgaard Jensen (3-0) kan se frem til at komme på særdeles hårdt arbejde, når han den 22. november bokser sin næste kamp.

Den finder sted i Skansen i Nørresundby, og her møder han colombianeren Wilmar Alberto Jinete (8-1-1).

Colombianeren kommer til Danmark uden nederlag i sine seks seneste kampe, og vandt i sin seneste kamp over en ubesejret landsmand Steven Simanca, der på kamptidspunktet havde en rekordliste på 8-0. Wilmar har også bokset om og vundet den colombianske titel i fjervægt. Colombianeren har også vist at han har power i næverne, da han har vundet seks kampe før tid.

“Frederik kunne have valgt en lettere modstander, men han insisterede på at tage den hårdeste kamp, vi kunne finde. Det viser hans karakter og hans vilje til at gå hele vejen” fortæller promotor Bettina Palle ifølge en pressemeddelelse.

Kampen mellem Frederik Lundgaard Jensen og Wilmar Alberto Jinete kommer til at gælde DPBF’s internationale titel i superfjervægt, og bokses over 10. omgange.

Ved stævnet skal Nikolay Piddubnyy (3-0), Kasper Bertelsen (1-0) og debutanten Bone Andersen også i ringen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier