Gustav Thorsen (7-0) var første professionelle bokser i ringen ved den professionelle del af Herlev Fight Night i Herlev Hallerne. Han kunne uden de store problemer tilføje endnu en sejr til listen, da han stoppede den tyske journeyman Muhammad Ali Durmaz (35-37)
I første omgang havde Gustav Thorsen svært ved at få ramt på tyskeren, der passede godt på sig selv, og fik lænet sig væk fra de danske angreb.
I anden runde havde Thorsen bedre succes med at få ramt på tyskeren, og sidst i omgangen fik han truffet ham dybt – måske for dybt, men Jan Christensen valgte at tælle over tyskeren, der efterhånden lignede en der var ved at være træt af at være derinde.
Afgørelsen kom i kampens fjerde omgang, da tyskeren efter to gulvture fra dybe træffere havde fået nok, og lod sig tælle ud.

