mandag, 17. februar 2025

Gryholt med sikker sejr

19-årige Silas Gryholt (2-0) fik sin anden sejr i den professionelle karriere, da han efter fire hårde omgange besejrede Alexandru Ionita (7-30-1) fra Rumænien.

Den unge dansker, der havde fordel i både højde og rækkevidde, måtte gennem fire hårde omgange før sejren var kommet i hus. Rumænske Alexandru Ionita der var bedre end den negative rekordliste fortalte, kendte kun en vej og det var fremad.

Silas Gryholt udnyttede i kampens første omgang sin større rækkevidde og fik scoret godt i kampens indledning. Disse træffere lod ikke til at bide så meget på rumæneren og han forsøgte at få kampen til at foregå med infight på de indre linjer. Det lykkes til tider også for Alexandru Ionita at få Silas Gryholt med på denne.

I kampens tredje og fjerde omgang var Alexandru Ionitas energi ved at være opbrugt og han blev mere uren. Silas Gryholt kunne dermed bokse en sikker sejr hjem.

Scorende kampleder havde Silas Gryholt vinder af samtlige fire omgange.


LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier