mandag, 22. juli 2024

Gribsholt reddede aftenen i Ryomgård…

Det bedste var gemt til sidst, da TK Promotion lørdag aften inviterede til stævne i den lille stationsby Ryomgård på Djursland. Mikkel Gribsholt (3-0) var sidste mand i ringen, og han hentede ikke blot en sejr over colombianske Jeison Cervantes (12-32-3), men leverede samtidig en særdeles overbevisende indsats.

Mikkel Gribsholt er kun 19 år og profdebuterede for blot fire måneder siden, men han ligner allerede en bokser, der har fået mere fysik på kroppen og som har vænnet sig til at bokse professionelt. Væk var den klassiske amatørtilgang, hvor man scorer et par hurtige point for derefter at komme i sikker afstand, inden man går på jagt efter de næste point. I stedet blev Gribsholt tæt på sin modstander og formåede at følge op, når Cervantes var ramt, og den unge dansker viste endda prøver på en god power, da han i 3. omgang sendte den langt mere erfarne modstander i gulvet.

”Jeg føler, at det hele gik efter planen. Jeg passede godt på mig selv. Jeg vidste, at han ville komme med sine hooks, men jeg var fuldt forberedt,” sagde Mikkel Gribsholt efter opgøret til Sport Live.

To gange i 3. omgang måtte colombianeren tage tælling, men alligevel formåede han at gå tiden ud og slippe fra Djursland med et på papiret hæderligt nederlag på point.

”Jeg prøvede at følge op, men det var svært at få ham på ham, for han dukkede sig meget;” sagde Mikkel Gribsholt.

For dårlige englændere

Mikkel Gribsholts optræden var den sportslige kulmination på et stævne, som hidtil havde været af temmelig svingende kvalitet. Det var med en vis sans for humor, at borgmesteren et par timer tidligere kunne byde velkommen til ”boksning i verdensklasse”, for store dele af det, der foregik oppe i ringen, var der ærligt talt ikke meget klasse over.

To af de udenlandske modstandere i de professionelle kampe, Daniel Coker (0-3) og Charles Aristide (0-7), kan dårligt kaldes boksere, og de burde aldrig have været inviteret. Coker fik slæbt sig igennem til 2. omgang – hvilket aldrig før er sket for ham – men det var kun, fordi profdebutanten Steffen Rørstrøm (1-0) var flink og lod være med at sætte tempoet op i 1. omgang. Og Aristide blev stoppet efter 70 sekunder af Victor Hoveling (2-0) efter en såkaldt kamp, hvor det var spildt arbejde at give englænderen handsker på. Aristide gemte sig bag dobbeltparader uden tegn på at ville slå tilbage, og da han begyndte at vise tegn på at ville vende ryggen til Hoveling, blev opgøret resolut vinket af.

Ja ja, det er to danskere, der er helt grønne i profgamet, og den ene brækkede endda hånden i sin seneste kamp, så selvfølgelig skulle ingen af dem møde verdensmestre. Men disse to modstandere var alligevel for tynde. Men for Victor Hoveling var det måske alligevel ikke helt spildt. I sin debutkamp i juni brækkede han hånden, og han har haft en frygt for, om det skulle gå galt igen. Efter de 70 sekunder i ringen var der dog ingen problemer med hænderne.

”De har det godt. Vi fik lagt et godt bind på, og jeg valgte nogle andre handsker med lidt mere tykkelse, så det gik super fint,” lød det efter opgøret fra Victor Hoveling til Sport Live.

”Jeg har haft en frygt for, at det skulle ske igen, når jeg slog igennem. Men jeg kunne mærke, at det gik fint, når jeg trykkede igennem, så det er rart at få det ud af hovedet,” sagde han.

Small hall show

Om rammerne i den lille hal i Ryomgård falder ind under betegnelsen verdensklasse, må være op til den enkelte at vurdere. Men klart er det, at mindre stævner i mindre byer nogle gange kan noget, som ikke kan lade sig gøre i storbyerne. Da Anders Vester i slut-90’erne sprang ud som promotor, havde han for vane at placere sine stævner langt uden for lands lov og ret i bysamfund som Egtved, Give, Pandrup og Skagen. Det var bysamfund, hvor det ikke nødvendigvis var hverdag, at cirkus kom til byen, og det skabte en særlig lokal opbakning til stævnerne, der ofte blev indledt med en stribe amatørkampe med de lokale drenge i aktion. En af de lokale amatørboksere, der oplevede at bokse forkamp på et Vester-stævne, var såmænd Kasper Holgersen, der nu som promotor har kopieret konceptet. For stævnet i Ryomgård vakte på mange måder minder om det koncept, Anders Vester lagde for dagen.

Den lille hal i Ryomgård havde plads til 900 tilskuere, og omtrent halvdelen af dem var på plads i baren, allerede en time inden første gonggong. Ingen af dem, der var i ringen i de fem amatørkampe, hører til blandt medaljefavoritterne ved næste års OL, men det er lige meget. De var – i hvert fald dem i det ene ringhjørne – alle fra Hornslet Bokseklub, og det har smittet af på billetsalget.

Mikkel Nielsen fik trække-sår

I aftenens på papiret bedste sportslige matchning vandt Mikkel Nielsen (12-2) en pointsejr, der blev mere overbevisende, end man på forhånd kunne have forventet. Hans modstander, nicaraquanske Greyvin Mendoza (7-10-3), viste fra begyndelsen, at han har et lynhurtigt jab, men efter to ret jævnbyrdige omgange fandt danskeren vejen til sejr: Infight.

På halvdistancen fik Mikkel Nielsen neutraliseret Mendozas hurtighed, og på den måde kunne danskeren bøvle en sejr hjem. Specielt tilskuervenligt blev det aldrig, men det var nødvendigt. Mod en modstander som Mendoza kunne Mikkel Nielsen selvsagt ikke stille sig op og bytte jabs, så han fandt det våben, der var nødvendigt for at hive en sejr hjem.

”Det var en svær kamp at bokse, for han spolerede meget af det, jeg prøvede. Han var meget træls, og jeg tror nærmest, jeg har fået trække-sår af, at han trak mig så meget i den ene arm,” sagde Mikkel Nielsen efter opgøret til Sport Live.

”Han var dygtig til at spoile, og jeg tror kun, at jeg rammer ham rigtigt rent en enkelt gang. Jeg tror, det var i 6. omgang, men han var svær at følge op på,” tilføjede han.

I en af stævnets mere velboksede kampe fordoblede Ahmad El Ahmad (2-0) antallet af professionelle kampe og sejre. Han stod over for en georgisk modstander, og den slags kan som udgangspunkt opdeles i flere forskellige kategorier. Khvicha Gigolashvili (19-65-1) hører til blandt dem, der kæmper sin chance og ikke får ondt i armen, så snart det bliver hårdt. Han havde flere gange Ahmad El Ahmad på krogen, og selvom den danske sejr aldrig kom i fare, var der tegn på, at Ahmed El Ahmad skal forbedre nogle ting, når han kommer til at stå over for fysisk stærkere modstandere.

Det var ikke Las Vegas eller VM-niveau. Det var, hvad englænderne i gamle dage ville kalde et small hall show. Den slags kan også noget – og godt for det. Der kommer nemlig flere af dem i fremtiden.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier