Givskov møder russer i Skanderborg

Når sværvægteren Morten Givskov (5-0-1) bokser sin næste kamp, bliver det med en erfaren russisk modstander i det modsatte hjørne.

Ved Danish Boxing Promotions stævne i Skanderborg, lørdag 11. april skal han møde German Skobenko (6-19-2) fra Rusland, i en kamp sat til fire omgange.

Skobenko mødte for små seks år siden Kem Ljungquist, hvor danskeren vandt på point. På trods af de mange nederlag, er German Skobenko kun blevet stoppet tre gange, så han skal nok kunne give Morten Givskov nogle gode omgang ind på kontoen.

Ved stævnet vil man også kunne opleve Enock Mbilizi (4-0), Nikki Møller Nielsen (3-1), Jacob Porsgaard (6-1) og Ditlev Rossing (19-1) i aktion.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier