Man må give Oliver Meng (12-0-1), at det sjældent er kedeligt, når han er i ringen. Lørdag aften forsvarede han sin WBA Continental Europe-titel, da de tre dommere efter 12 meget hårde omgange mod italienske Felice Moncelli (24-8-2) ikke kunne blive enige om noget som helst, og kampen derfor blev dømt uafgjort. Men selvom titlen dermed forblev på danske hænder, skal Oliver Meng ikke have skyld for at slå ret meget optimisme for fremtiden ind i alle os, der så på.
Bedst som man forsøgte at fordøje det uafgjorte resultat efter endnu en skuffende Meng-indsats, leverede den 24-årige falstring i sit interview med Pluto-TV et temmeligt alternativt ønske om en fremtidig karriereplan. Oliver Meng, der som teenager lignede dansk profboksnings største talent siden Mikkel Kessler og naturligt gik rundt med ambitioner om at blive både europa- og verdensmester, har nu som mål at blive den stærkeste på Falster. Det kan gå ned ad bakke for enhver.
Ønskemodstanderen er, må vi forstå, Mark O. Madsen, der i parentes bemærket aldrig har prøvet at stå i en boksering.
”Der er ikke noget ondt blod mellem mig og Mark, men jeg synes, det kunne være fedt at få afgjort, hvem der er den bedste på Falster,” sagde Oliver Meng til Pluto-TV.
Hvis Oliver Mengs primære ambition med sin boksekarriere er på kort sigt at tjene den størst mulige hyre, kan Mark O. Madsen helt sikkert hjælpe ham. Patrick Nielsen tjente kassen på at lade den tidligere OL-sølvvinder i brydning tæve ham i et par minutter i en MMA-kamp, og mens han med et smørret grin traskede hen til banken, tog han sig sikkert ikke af, at han netop havde været en del af et freakshow uden reel sportslig berettigelse.
Det er ualmindeligt trist, at professionel boksning efterhånden er nået dertil, at der tilsyneladende er brug for youtubere, MMA-kæmpere, realitysnøvser, popsangere og pensionerede fodboldspillere for at skabe den fornødne interesse. Hvis Oliver Mengs primære ønske er en hurtig indtjening, er der en smule mening med galskaben, for indkomst og penge på bankbogen er en helt legitim prioritering. Hvis han derimod har sportslige ambitioner og gerne vil nå toppen inden for professionel boksning, er det ikke den rette vej at gå.
Så kunne den rette vej eksempelvis være en returkamp mod Felice Moncelli. At italieneren var en særdeles vanskelig modstander, vidste alle på forhånd, og at kampen blev meget hård og jævnbyrdig, var der næppe nogen, som blev overraskede over. Alligevel er han en bokser, som den Oliver Meng, der fandtes før corona-tiden, ville udbokse.
Spørgsmålet er, om den gamle Oliver Meng er forsvundet. Han har nu bokset fire kampe på 10 måneder, men vi har kun i glimt set den Oliver Meng, som indledte den professionelle karriere. Disse glimt kan i korte træk koges ned til de første tre omgange af lørdagens kamp mod Moncelli, for her så falstringen bedre ud end nogensinde. Mod den lavere og tætbyggede italiener fik Meng gang i sit jab og sin lige venstre, mens han med effektivt benarbejde havde sørget for at flytte sig, inden der blev svaret retur. Men glæden varede kort. Allerede efter fire omgange så tanken ud til at være tom, og derfor var det meste af kampen et slagsmål – præcis ligesom Oliver Mengs øvrige kampe det seneste år.
”Jeg får et cut i 3. eller 4. omgang, og det forstyrrede mig lidt, for jeg kunne ikke se noget på det ene øje, men det skal ikke være nogen undskyldning,” lød det efter kampen fra Oliver Meng, der ikke har nogen grund til at beklage sig over det uafgjorte resultat, som de tre dommere nåede frem til.
En anden karrierevej kunne være, at Bettina Palle finder en helt anden type modstander til Oliver Meng i hans næste kamp. Både Khalil El Harraz, som Meng besejrede sidste forår, og Felice Moncelli, er nogle stærke brawlere, og den slags boksere hører tydeligvis ikke til blandt Mengs livretter. En ranglet tekniker-type kunne måske få danskeren på rette vej.
Det er selvsagt væsentligt for en boksers præstation, hvem der står i det modsatte hjørne. Styles makes fights. Men man må samtidig spørge sig selv, om danskeren trænger til nye inputs. Hvis et fodboldhold i en så lang periode præsterer så meget under niveau, som Oliver Meng har gjort, bliver træneren udskiftet udskiftet. Meng har igennem hele sin karriere haft sin far som styrmand i både træningslokalet og ringhjørnet, og det er indtil for et års tid siden gået godt.
VM-kamp i næste måned
Forhåbentlig var al Oliver Mengs snak om Mark O. Madsen blot et udtryk for, at sovsen klumpede et kort øjeblik, hvor adrenalinen stadig kørte i højeste gear. Bettina Palle har nemlig stærkt brug for gode boksere, der kan matches i seriøse kampe til de hjemlige stævner, for Enock Poulsen (14-0) og Sarah Mahfoud (14-1) står i henholdsvis nærmeste og næsten-nærmeste fremtid foran EM- og VM-kampe. I den slags opgør er det i sagens natur nogle meget stærke boksere, der står i modsatte hjørne, og derfor kan kampene sagtens risikere at ende med nederlag. Til Palles kommende stævne i februar sætter Dina Thorslund (20-0) sine to VM-bælter på spil, men herefter vil det med al sandsynlighed igen være op til Oliver Meng at være hovednavn. Der er ikke så mange alternativer.
Ingen af de boksere, som lørdag aften varmede op for Oliver Meng, kan man se i en hovedkamp. Selvom både Hamza Hussein (5-0) og Thorbjørn Boudigaard (2-1) gjorde deres arbejde fint, er ingen af dem nået til et punkt, hvor de kan bære et stævne, og Mathias Hansen (3-0) havde alt for meget bevsær med at stoppe Dzejlan Elezovic og sikre sig karrierens første sejr før tid. Og hvis Bettina Palle havde planer om at føre Emma Jensen (0-1) hurtigt frem – konkurrencen er trods alt ikke så stor hos kvinderne som hos mændene – led dísse planer et meget alvorligt knæk, da Emma Jensen højst overraskende måtte se sig besejret i sin profdebut af serbiske Snezana Siljkovic (5-17-3).
Ikke mere end 15 sekunder skulle der gå af den professionelle karriere, før Emma Jensen var hamret i gulvet, og selvom hun viste et stort hjerte ved at komme på benene og arbejde ihærdigt for at få tingene vendt, var de defensive mangler for store. Hendes venstre parade var ikke-eksisterende, og serberen bombede gentagne gange sin højre overhånd direkte i smasken på københavneren. Den serbiske pointsejr var indiskutabel – og den var mere overbevisende, end de samlede cifre på dommersedlerne indikerede.
Positivt er det, at der ikke går ret mange uger, før der igen er Danish Fight Night. Det er endda med en vaskeægte VM-kamp øverst på programmet – så klarer vi nok, at der ikke samtidig bliver bokset om falstermesterskaberne. Dina Thorslund har længe ønsket sig kampe mod de øvrige titelindehavere i bantamvægt, og blandt hendes trofaste støtter i meningsdannerkorpset er det for længst ophøjet til en kendsgerning, at det alene er et spørgsmål om manglende mod hos de øvrige mestre, når sådanne kampe endnu ikke er blevet en realitet. Heldigvis har hovedpersonen selv alle dage holdt sig for god til at deltage i den slags nytteløse råberi.
Der kan skrives tykke bøger om, hvorvidt Thorslund har valgt den rette vej i karrieren, men når man står foran sin tiende VM-kamp i streg, har været mester i to vægtklasser og aktuelt har to VM-bælter om livet, har man under alle omstændigheder gjort meget rigtigt. Seren Cetin (11-0) er ikke en modstander, som Thorslund er lykkelig over at skulle møde, men hun er officiel udfordrer og derfor en nødvendighed at komme forbi.
Den kamp topper Bettina Palles stævne den 24. februar i Royal Arena. Det er en kamp, som er værd at se frem til – og så lukker Thorslund med garanti ikke aftenen med at sende en udfordring i retning af den lokale bueskyttemester i Holstebro, så de en gang for alle kan få afgjort, hvem der er byens bedste på tværs af de forskellige discipliner.
Hun vil hellere jagte VM-bælter. Det er derfor, det er så svært ikke at holde af hende.
Enig!
Jeg er ligeglad med hvem der er den stærkeste på Falster. Jeg vil se dygtige boksere!
Måske har han fået et stærkmands-kompleks og dét er grunden til at han er begyndt at slås med sine modstandere, i stedet for at udbokse dem?
Jeg synes at have set en del eksempler (fra udlandet) på at boksere griner når de har overstået en vild slagudveksling, som om de siger “Nøj, sikke vi fik tæsket løs på hinanden. Vi fik vist at vi er nogle helvedes karle”. Jeg er helt med på at i elite-kampsport, skal man – et eller andet sted – kunne lide smerte. Og lidt machismo kan også hjælpe. Men nogen kan lide smerten lidt for meget….
Mht Dina: bliver det ikke temmelig svært at få et undercard sat sammen? Meng kan ikke (pga Cut), Enock heller ikke (pga kamp i udlandet), og som du selv skriver så er der ikke så mange i Palle-stalden længere.
Kan en kvindekamp fylde hallen? Eller kommer der forstærkninger udefra?
Allerførst synes jeg man bør applaudere det, der meget vel kan gå hen og blive årets kamp i Danmark 2024. En sådan kamp med den intensitet er vel lige præcis det, der begejstrer og fastholder publikums interesse.
BoxingScene kalder det en ”Fight of the Year candidate – at least over here”.
Graham Houston, mangeårig skribent og redaktør af Boxing News og det tidligere Boxing Monthly, skriver:
”Oliver Meng vs Felice Moncelli was one heck of a good fight in Denmark: Slick boxer (Meng) vs pressure fighter. I had Meng eking it out, 115-113, but draw was fair. I actually thought a bloodied, tiring Meng outpunched Moncelli in a gutsy last-round charge.”
Jeg bemærkede undervejs, at Oliver Meng stort set vandt første halvdel af de fleste omgange, mens den mere rutinerede Moncelli var dygtig til at overtage kontrollen i sidste halvdel af de fleste omgange, som ofte også er det tidsrum, som sidedommerne husker bedst.
Det er nok nemmere sagt end gjort, men hvis Oliver evt. kunne bokse mere kynisk og afventende i starten af omgangene for i stedet at sætte tempo og angreb ind i sidste halvdel af omgangene, så ville han måske spare kræfter og benytter kræfterne mere effektivt. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort især fra os, der aldrig har stået i så hård en kamp.
Hvem skal Oliver Meng møde næste gang? Jeg kunne godt tænke mig at se ham i et danskeropgør mod Mikkel Nielsen. Det kan jeg se adskillige fordele ved for alle parter:
Oliver Meng får en lidt lavere rangeret modstander, som kunne give ham mulighed for at genfinde lidt af den shine, der har manglet i de seneste kampe.
Mikkel Nielsen får en god mulighed. Han vil være underdog, men som Mengs seneste kampe har udviklet sig, vil han have en reel chance i en lang og opslidende kamp.
Bettina Palle får 1) et danskeropgør, som vil være mere salgbar for medierne, 2) en billigere modstander, da Mikkel Nielsen ikke skal have flybilletter for at komme til København.
Til Thomas: Tak for de neutrale/internationale citater.
Jeg kan da også godt lide at se to gutter tæske hinanden. Men når den ene er en dansker, som burde kunne have vundet kampen uden et ødelagt øjenbryn, så kommer der altså malurt i bægeret. Så selv om bægeret er fyldt med sød vin, så efterlader det stadig en let bitter smag i munden.
Når man så samtidig, inden kampen, sidder med et håb om at Meng vil udvikle sig til en stor mester, og han så bokser en kamp der ikke er en kommende stormester værdig, ja så er det altså svært at juble.
Men det “jævne” publikum fik da en flot kamp at se. Og det skal Meng da have ros for.
Nå…. Så blev AJ vs Ngannou annonceret. Nu begynder Meng vs Madsen pludselig at give – en eller anden form for – mening.
Det er åbenbart den nye trend.