Det er Oliver Meng (10-0), som er det store trækplaster, når Bettina Palle fredag aften inviterer til et stævne, som er det andet af slagsen, siden Mogens Palle døde og dermed afsluttede en større æra i dansk professionel boksning. Det er dog ikke det faktum, at Meng er øverst på plakaten, som umiddelbart er det mest bemærkelsesværdige ved stævnet. Heller ikke, at han møder en hæderlig modstander i form af Khalid El Harraz (15-3-1) og får chancen for at vinde WBA’s continentale titel i letmellemvægt.
Bemærkelsesværdigt er det til gengæld, at stævnet finder sted i selveste Royal Arena. Den selvudnævnte kongelige arena på Amager har en størrelse, der får det til at lyde som en lettere vanvittig idé at lade den danne rammen om et mindre stævne i en sportsgren, som på alle måder har en helt anden og langt mindre folkelig appel end for en generation siden. Ganske vist vil hallen blive bygget op på en måde, så der ”kun” bliver plads til 3000 tilskuere, men at dømme efter denne tids standarder inden for dansk professionel boksning vil det være højst overraskende og en bemærkelsesværdig succes, hvis det skulle lykkes at samle så mange mennesker til et stævne, som trods alt hører hjemme i middelklassen.
Stævnet indeholder syv professionelle kampe samt en forret med fem amatørkampe. En forret skulle meget gerne være en god opvarmning til den store hovedret, men kaster man et blik på det fulde program ved fredagens stævne, kan nogle af de boksemæssige højdepunkter meget vel komme allerede i forkampene mellem stævnets amatørboksere.
Meng skal overbevise
Der bliver i hvert fald noget at leve op til for Oliver Meng – for bokseren i hovedkampen skulle trods alt gerne være et større samtaleemne dagen derpå end både forretten og de rammer, hvor stævnet har fundet sted. Skal han lykkes med det, skal niveauet hæves i forhold til senest, hvor den 23-årige falstring blev foruroligende hårdt presset af brasilianske Walisson Fagundes. Indsatsen skyldtes forhåbentlig, at Meng var fyldt med rust, som nu er banket af, så han denne gang kan levere en helt anden indsats.
Gør han det, er chancen for sejr ganske stor. Khalil El Harraz ligner nemlig en modstander, der er nøje udvalgt, så en Oliver Meng på sit bedste niveau kan ligne en million. Den 29-årige italiener er en hæderlig bokser med den svaghed, at han er i besiddelse af lige præcis intet punch. Han er med sine 173 centimeter fra top til tå noget lavere end Oliver Meng, og også på hurtighed bør danskeren have en fordel. El Harraz er dog en bokser, der ikke giver op, men konstant forsøger at lægge et fysisk pres på sin modstander. Det kan blive hårdt i længden, men hvis Meng er skarp og i form, bør han med sin hurtighed, bedre teknik og bedre overblik være overlegen og udbokse italieneren.
Om han kan stoppe ham, er nok tvivlsomt, så meget tyder på, at Oliver Meng for første gang i karrieren skal prøve at gå den fulde distance på 12 omgange. Under alle omstændigheder vil det være en skuffelse af de større, hvis det ikke er Meng, som lørdag morgen kan vågne op ved siden af det bælte, der beviser, at han er WBA’s continentale mester i letmellemvægt.
Ligner klar sejr
En skuffelse vil det absolut også være, hvis ikke Sarah Mahfoud (12-1) overbevisende besejrer italienske Veronica Tosi (4-1). Den 35-årige italiener er ikke specielt høj eller nogen større teknisk begavelse, men derimod en type, der søger konfrontationen og infighten. Det vil ende med en stensikker dansk sejr.
For en bokser, der har været verdensmester og gerne vil være det igen, kan en modstander som Veronica Tosi virke en anelse tynd. Når valget alligevel er faldet på en relativt blød modstander, er der formentlig flere årsager. Alle fire VM-bælter sidder om livet på Amanda Serrano, og der bliver de siddende til den dag, hun vælger at opgve dem. Sarah Mahfoud kommer derfor ikke tættere på en VM-kamp, fordi hun slår en højere rangeret modstander. Skulle Serrano derimod vælge at slippe sine bælter, står Mahfoud i en gunstig situation i forhold til at få en kamp om en af de ledige titler. Hun behøver derfor ikke slå sig længere op af ranglisterne, for dem er hun allerede højt placeret på. Det handler for Mahfoud om at holde sig aktiv – og forhåbentlig se godt ud.
Er det en kamp, man som boksefan bliver tændt af? Næh, det er en opbygningskamp af den slags, som professionel boksning vrimler med. En kamp, hvor der ikke bliver spænding om udfaldet, og hvor en blød modstander blot skal udfylde sin rolle for holde den danske bokser varm til en forhåbentlig større kamp på den anden side af sommerferien.
Og det er der ikke noget galt i.
Tynd matchning
Enock Poulsen (12-0) klæder ethvert professionelt boksestævne, men omstændighederne bag at han med kort varsel er kommet på programmet i Royal Arena gør, at man hellere havde set ham andetsteds. Efter et langstrakt og lettere odiøst forløb, hvor hans planlagte forsvar af EM-titlen blev udskudt et hav af gange, har danskeren nu foreløbig frasagt sig den prestigefulde titel. Nu handler det for ham om at komme i ringen, og det sker mod georgiske Nika Iudovi (4-6). En modstander, der, trods alle omstændighederne, er bemærkelsesværdig tynd.
Når Danish Fight Night i sine reklamer for kampen har fundet det nødvendigt at spille på, at Iudovi er weltervægter, er det et tegn på, at der ikke er meget andet ved ham at fremhæve. Georgierens fire sejre er hentet i særdeles ydmyge rammer i en gymnastiksal i Tblisi mod overmatchede landsmænd, der har bevist, at det ikke kun er i udlandet, at georgiske boksere har en tendens til at få ondt i armen, når de er blevet ramt tilpas mange gange i hovedet. Nika Iudovi har tabt overbevisende, når han har bevæget sig uden for landets grænser, og det kommer han til igen fredag aften. Han er en modstander, der er på grænsen af, hvad man kan tillade sig at præsentere for en dansker, der netop har har afgivet sin EM-titel, og kampen tjener ikke meget andet formål, end at Enock Poulsen kan få genskabt følelsen af at stå i ringen, og at han på diverse ranglister igen kan figurere som aktiv.
Undercard med spørgsmålstegn
Af de resterende fire professionelle kampe på stævnet, er det især Jacob Porsgaards (6-0) opgør mod italienske Luca Di Loreto (4-1-1), som på forhånd ser interessant ud. Den 25-årige nordsjællænder har med fire kampe siden sommer fået gang i aktiviteten, og selvom Luca Di Loreto ikke er nogen verdensmester, har han med et uafgjort resultat mod Yvanne Polet (5-1-1) på udebane i Belgien vist, at han ikke er helt uden evner.
Det rent danske opgør mellem profdebutanten Thorbjørn Boudigaard og Hamza Hussein (2-0) er pr. definition interessant, alene fordi det er to danskere, der mødes, og Mathias Hansen, som debuterer mod brasilianske Eduardo Sacramento de Silveira (1-2) er interessant, fordi han er sværvægter.
At Tobias Sørig (4-1-1) efter seks års pause vender retur til den professionelle ring, ligner mest af alt en vennetjeneste. Sørig er en meget sympatisk person, og det er ikke vanskeligt at unde ham en tur i ringen, hvis lysten og motivationen er i top. Lidt mere vanskeligt er det til gengæld at få øje på det langsigtede perspektiv med comebacket. Sørig var ikke specielt overbevisende i sine seks kampe, der sluttede med et nederlag mod en georgisk journeyman. Nu har han været ude i seks år og er blevet 34, og det har næppe gjort ham hurtigere og skarpere.
Det er såmænd heller ikke nogen selvfølge, at Tobias Sørigs comeback til ringen ender som en succes. For selvom hans modstander, Tamas Kozma (6-9-3), er en journeyman, er han en habil en af slagsen, og han kan faktisk godt bokse. Han er en fysisk stærk bokser, der et par gange har vundet kampe, hvor han ikke var tiltænkt sejren. Hvis det sker igen fredag aften mod Tobias Sørig, vil det ikke være boksehistoriens største overraskelse.
Spændende amatørkampe
Det er bemærkelsesværdigt, at den mest interessante kamp på undercardet ikke er nogen professionel kamp. Stævnet indledes nemlig med en række amatørkampe, og i en af dem bokser 20-årige Elias Idrissi mod amerikanske Walter Sernoi i det, der meget vel kan gå hen og blive en af aftenens boksemæssige absolutte højdepunkter.
36-årige Walter Sarnoi har bokset 104 amatørkampe med 72 sejre, og som professionel har han været i ringen 29 gange med 25 sejre og fire nederlag som resultat. Det er altså en bokser med en helt anden baggrund end de modstandere, der oftest træder op i ringen mod unge og håbefulde danske amatørboksere, og derfor er opgøret mellem Idrissi og Sarnoi en af den slags kampe, hvor publikum gør klogest i at holde sig klar.
Også kampen i supersværvægt mellem Gustav Thorsen og svenske Roman Roshan kan vise sig at blive en af de kampe, hvor man som tilskuer skal holde sig vågen. Gustav Thorsen er regerende dansk mester i supersværvægt – i finalen besejrede han Palles profdebutant Mathias Hansen – og han er en ganske interessant bokser. Thorsen og Roshan mødtes også for et halvt år siden, hvor danskeren var alvorligt på hælene, men fik kæmpet sig tilbage og hevet en pointsejr hjem.
Der er derfor ingen grund til at vente med at møde op til hovedretten, for især kampene med Elias Idrissi og Gustav Thorsen kan sagtens gøre forretten mindst lige så interessant som hovedretten.
De, der ikke har mulighed for at være til stede i Royal Arena, kan følge med hjemme bag skærmen via Pluto TV.
Før sidste Danish Fight Night i Albertslund i marts havde jeg et enkelt kritikpunkt af previewet. Jeg gav før stævnestart udtryk for, at Oliver Mengs modstander Wallison Fagundes blev groft undervurderet.
Lige netop den kamp ville sandsynligvis ville blive væsentligt hårdere for Meng end beskrevet her, blandt andet baseret på Fagundes evner og indsats i det knebne nederlag til landsmanden David Lourenco.
Jeg vil mene, at jeg fik ret i den vurdering. Så lad os prøve igen.
Denne gang synes jeg, der rammes forbi skiven ift. Veronica Tosi, når hun kaldes ”en blød modstander”, og at kampen er uden spænding. Det er muligt, at Sarah ikke får megen kredit for at besejre en italiener med så få profkampe, men det ændrer ikke på, at Veronica Tosi alt andet lige er langt stærkere end Sarahs seneste modstander. Jeg tror ikke, det bliver en walk over.
Lad mig vove pelsen og forudsige, at det bliver mere jævnbyrdigt, end beskrevet her. Hvis ikke Tosi vinder omgange, så tror jeg i det mindste, at flere af omgangene bliver konkurrencedygtige. Selv hvis Tosi ikke vinder omgange, er der en kæmpe forskel på at vinde omgangene meget stort, som Sarah gjorde mod Lara Ochmann, contra at hive dem hjem med en lille margin.
Det er svært at vurdere en bokser med kun fem profkampe og en meget beskeden BoxRec-rangering. Sidstnævnte er primært en matematisk teknikalitet, som skyldes, at hun har tabt knebent til en anden stærk bokser, som heller ikke havde mange kampe inden da. Dermed er der et meget sparsomt datagrundlag i forhold til andre boksere, og det udløser ingen points.
Det gør dog ikke nødvendigvis en durkdreven bokser med lang amatørerfaring til en dårlig professionel bokser. Så man et spadestik dybere. For kamperfaring har Tosi med lige så mange amatørkampe som Sarah Mahfoud (55) og en række sejre over stærke internationale boksere, som man kan fiske frem ved at gennemtrawle diverse italienske klubbers Instagramsider inkl. Tosis egen klub.
Tosis to stærkeste amatørrivaler i Italien har begge vundet VM-guld. Den ene endda både VM-guld og EM-guld plus en bronzemedalje ved OL. Så er det vanskeligt at klandre Tosi for ”kun” at have vundet sølv ved de italienske mesterskaber, som det sker andetsteds.
Hun er ikke hentet op fra lavere vægtklasser, så hun kan næppe tromles fysisk. Tværtimod besidder hun råstyrke og kommer givetvis til at erobre ringens midte og gå fremad. Jeg tipper en dansk sejr, javel, men det kan blive en fysisk opslidende kamp, og Sarah skal virkelig skal være i topform, hvis hun skal undgå at havne i problemer i bestræbelserne på at holde Tosi beskæftiget.
Det kan være, det er mig, der tager helt fejl, det håber jeg da. I så fald står det 1-1 i fejlanalyser ift. de seneste to stævner. Sarah Mahfoud har heldigvis altid en forunderlig evne til at løfte sit niveau, når der er brug for det, så forhåbentligt skal vi ikke bekymre os.
PS: Samme Sarah vandt, før hun blev verdensmester, alle omgange over Enerolisa De Leon, og det udløste dengang ikke den helt store ros, for mange mente ligesom i dag, at De Leon var en blød modstander. I dag er De Leon helt oppe som nummer 10 på BoxRec. Tiden viste, at hun ikke var helt så blød alligevel.
Alex Hermann starter med en lige venstre, men Thomas Jensen svarer igen med et højre hook.
Hvem af dem kan stå distancen?
😀
Jeg så/hørte podcast’en med Sarah.
Det lød som om hun (efter nederlaget til Serrano) var fast besluttet på at forbedre sig på kondition, vilje, hårdhed. Og få en revanche.
Hvis hun har gjort alvor af “truslen” vil det være noget der vil hjælpe hende mod Tosi, hvis Thomas har ret i at Tosi er en hård hund. Det vil være fedt med to boksere der kæmper om at indtage midten af ringen og dominere den anden.
Den eneste disciplin, hvor Thomas nogensinde har slået mig, er ølbowling – og det var vist i 2006 😀
Her kan Thomas dog sagtens ende med at få ret. Min pointe var egentlig, at uanset italienerens niveau, så ser jeg ikke noget problem i matchningen, som andetsteds nærmest er udskreget som skandaløs. Det er en holde-i-gang-kamp, og til det formål ser jeg intet problem i valget af Tosi. Jeg forestiller mig, at Sarah vinder overbevisende på point.
Stævnet i Albertslund havde flere gode kampe, end man på forhånd kunne tro ved kaste et blik på programmet. Men selvom især Fagundes var en bedre bokser end ventet (i hvert fald bedre end jeg havde ventet), skyldtes spændingen i lige så høj grad, at jeg havde ventet en langt mere skarp Oliver Meng. Det samme var tilfældet med Andreas Lynggaard, som virkelig var på hælene i en totalt fed kamp. Credit til hans modstander, men man skal åbenbart være forsigtig med at overvurdere de danske boksere 🙂