Elias Faour (6-0) blev for første gang i sin professionelle karriere presset, da ukrainske Ivan Martyniuk (3-4) gav ham hænder fulde i alle fire omgange. Til slut kunne danskeren dog glæde sig over endnu en fortjent pointsejr.
Opgøret var ikke mange sekunder gammelt, da Faour blev ramt hårdt og måtte klamre sig til ukraineren i et forsøg på at komme til hægterne. Den unge dansker fik ved den lejlighed en souvenir i form af en blodtud, og i det hele taget forløb kampens indledende minutter ikke, som der var skrevet den fynske manual.
Faour kom dig hurtigt tilbage i kampen, og med sit højre jab og sine venstre sving kunne han i de efterfølgende omgange træffe den aggressive Martyniuk, der kom konstant fremad, men fik sværere og sværere ved at få ham på Faour, der som oftest formåede at undvige og flytte sig.
I sidste omgang lagde Faour rigtigt godt fra land, og det virkede som om, at rystelserne var forsvundet. Masser af tempo og bevægelse og hurtige hænder, men ukraineren gav ikke op, og Faour måtte tage imod flere hooks, ligesom han fik sin blodtud tilbage.
Den danske pointsejr var dog helt efter bogen. Elias Faour vandt med cifrene 39-37, 39-37, 40-36.

