tirsdag, 10. september 2024

Fire danskere møder venezuelanere i Ryomgård

Der kommer fire professionelle kampe programmet, når TK Promotion den 14. september arrangerer stævne i Ryomgård på Djursland. De tre lokale boksere, Victor Hoveling (4-0), Mikkel Gribsholt (5-0) og Steffen Rørstrømsk (2-0), får selskab af Morten Givskov (2-0) i de danske ringhjørne i den professionelle del af stævnet.

Alle fire skal i ringen mod modstandere fra Venezuela.

Mikkel Gribsholt møder Luis Guerrero (8-9-2), mens Hoveling forhåbentlig kommer til at gå nogle omgange mod Luis Araguayan (16-15). Hoveling har vundet alle sine fire kampe før tid og kunne godt trænge til at blive presset ud på den fulde distance. Araguayan er dog blevet stoppet i hovedparten af sine nederlag, men vil forhåbentlig være i stand til at give den unge dansker noget modstand.

Steffen Rørstrøm overraskede i sin seneste kamp ved at besejre landsmanden Amre Allan, og denne gang møder han en gut ved navn Pedro Perales (5-2-2). Det er en fyr med fine cifre på rekordlisten, selvom sejrene er kommet mod upåagtede modstandere, og selvom han er blevet stoppet i begge sine nederlag. På papiret ligner det en fin modstander til danskeren.

Den på papiret mest interessante af de danske boksere er sværvægteren Morten Givskov, som møder Johnny Michelena (5-6-1). Han har været inaktiv i snart to år og rykker op fra cruiservægt, så han ligner en mand, som den talentfulde dansker bør besejre uden det helt store besvær. Det mest prominente navn på Michelenas rekordliste er landsmanden Gusmyr Perdomo, som for tre år siden besejrede ham. I 2009 mødte Perdomo Mikkel Kessler i en VM-kamp i Herning.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier