Når Elias Faour (5-0) den 6. december jagter sin sjette professionelle sejr i lige så mange kampe, er det en ukrainsk modstander, han skal overvinde.
30-årige Ivan Martyniuk (3-3) kommer til Vestjylland med en rekordliste i balance. Tre knockout-sejre mod overkommelige modstandere er siden blevet fulgt op af tre point-nederlag på udebaner mod ubesejrede modstandere.
20-årige Elias Faour har i sine hidtidige kampe vist gode tekniske evner og masser af hurtighed. Han har dog endnu til gode at blive testet.

