fredag, 24. maj 2024

Enocks EM-kamp er udsat igen-igen

Det bizarre cirkus omkring Enock Poulsens (12-0) forsvar af sin EM-titel mod franske Franck Petitjean (23-6-3) fortsætter ufortrødent.

Kampen er hidtil blevet udsat utallige gange, og den har senest været fastlagt til den 29. april i Creteil i udkanten af Paris. Den dato har ingen dog nogensinde troet på, og det har da også vist sig at være bluff fra fransk side. Ifølge EBU er kampen nu udsat til den 27. maj.

3 COMMENTS

  1. Enock skal på plakaten i Royal. Det er den eneste løsning. Om det så betyder at han skal afgive titlen. EBU er jo efterhånden lige til at lukke op og skide i.

  2. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om franskmændene nøler bevidst i et forsøg på at få Enock til at smide titlen. Enock er en træls modstander, fordi han er god, og fordi han pga. sin stil ikke er særlig salgbar over for en tv-station. Han er kort sagt ikke nogen særlig attraktiv modstander for Petitjean.

    Kan man derimod få Enock til at smide titlen, venter Massi Tachour – altså et rent fransk opgør og en modstander, som Petitjean formentlig vil have klart bedre chance for at slå end Enock. Petitjean vil elske, hvis Enock smider titlen i frustration, så han kan møde en lettere og økonomisk mere attraktiv modstander. Måske er det ligefrem det, der er hans bagtanke?

    Hvad ville Mogens have gjort? Han ville have krævet, at han som den promotor, der afleverede det næsthøjeste bud i purseofferet, straks får overdraget retten til at arrangere kampen, når franskmændene øjensynligt ikke kan finde ud af det. Den ville så blive placeret 26. maj ved stævnet i København. Hvis han ikke kunne få lov til det, ville han have en bundsolid modstander klar på sidelinjen til at møde Enock i en intercontinentalagtig titelkamp i Royal Arena, hvis franskmændenes nye dato heller ikke holder.

  3. Jeg er blot glad for at Bettina læser mine kommentarer herinde!
    Selv en lille opvarmningskamp med Enock, og ikke en titelkamp, vil stadig være et stort plus for stævnet.
    Lad os håbe det også vil influere på antallet af solgte billetter, så de bliver nødt til at udvide kapaciteten fra de planlagte 3.000 pladser. Det kunne være en fed måde at få kickstartet de der Royal stævner.
    Bettina: Husk at sende en fribillet til kronprinsen når nu han har lagt navn til lokationen! Hvis han dukker op er du sikret presseomtale 🙂

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier