Den tidligere EBU-mester, Enock Poulsen (14-1), har bokset sin sidste kamp. Den 33-årige letweltervægter har i årevis kæmpet med en besværlig skulder, og den er nu årsagen til, at han ikke kan vende tilbage til ringen.
“Grunden til, jeg stopper, er simpel: Min skulder kan ikke længere, og operationen var min sidste mulighed. Jeg tillader ikke mig selv, at ville være den bedste og spilde folks tid og penge, hvis jeg ikke kan give 100 procent i ringen — sådan har jeg altid været,” skriver Enock Poulsen på Facebook.
At hans skulder har voldt problemer, blev for alvor synligt, da Enock Poulsen i 2022 vandt EM-titlen efter et højdramatisk opgør mod franske Franck Petitjean. Hele tre gange i løbet af kampen rev danskeren sin skulder af led, men Enock Poulsen kæmpede sig igennem alle 12 omgange og vandt på point.
Skaden tvang ham dog til at opgive titlen, og da han for halvandet år siden gjorde et forsøg på at vinde den retur, rev han igen skulderen af led. Denne gang var det skyld i, at han ikke kunne fortsætte opgøret, og han led dermed profkarrierens eneste nederlag.
Som amatør boksede Enock Poulsen 87 kampe med 68 sejre. Han vandt flere jyske, danske og nordiske mesterskaber.


Synd! Han var en umärkt boxare och hade mycket kvar att ge.
Øv! Jeg blev ellers så glad da han postede på LinkedIn at han snart skulle have fixet skulderen, men så hørte man ikke mere.
Han startede ud som en meget teknisk, men også meget defensiv (og for nogle, en lidt kedelig), bokser, men til sidst justerede han, og blev mere hårdtslående og selvsikker.
Vilken utmärkt boxare han är!