Enock Poulsen (14-0) og Adam Azim (10-0) har været på vægten og er således klar til deres EM-kamp, som skal bokses lørdag aften ved et stævne i London.
Den regerende europamester, Adam Azim, ramte vægtgrænsen på 140 pounds ganske nøjagtigt, mens Enock Poulsen vejede ind på 139,5 pounds.
På samme stævne bokser Dan Azeez (20-0) og Joshua Buatsi (17-0) om retten til at blive officiel udfordrer til WBA’s VM-titel i letsværvægt. Ingen af disse havde problemer med at klare vægten.
Om det lykkes Enock Poulsen at genvinde EM-titlen kan ses lørdag aften på Pluto-TV.