torsdag, 6. februar 2025

Enock: Kunne tydeligt mærke den lange pause

Efter en hård og meget opslidende titelkamp kunne Enock Poulsen (12-0) sent torsdag aften lade sig krone som ny europamester i letweltervægt.

Det var danskerens første kamp efter en pause på næsten tre år, og den lange tid væk fra ringen havde sat sine spor.

“Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg ikke havde været i ringen i to et halvt år. Jeg vil ikke anbefale andre at holde en så lang (dog ufrivillig) pause og derefter bokse direkte om europamesterskabet,” skriver den nye europamester i et opslag på Facebook.

Enock Poulsen måtte igennem masser af modgang, inden sejren var hjemme. Allerede i 2. omgang rev han skulderen af led, og han var på dette tidspunkt meget heldig med, at kampen ikke blev stoppet til fordel franske Franck Petitjean.

“Franskmanden var stærk og svær at bokse. Undervejs må vi ændre min taktik, som resulterer i, at det hele går nemmere og bedre,” skriver Enock Poulsen, der lod sig frustrere af den urene boksning fra franskmanden.

“Jeg har frustrationer omkring de manglende advarsler til min modstander. Han bokser så urent, til dels går jeg med på det, hvilket var uklogt,” skriver han.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier