De to første professionelle kampe ved Rngsde Promotions stævne i K.B. Hallen var uden dansk deltagelse, og de endte begge med de forventede sejre til henholdsvis Emmanuel Zion (5-1) og Denys Pesotskyy (2-0).
I stævnets første kamp sikrede engelske Emmanuel Zion sig en flot knockoutsejr over Reynaldo Mora (7-80-3), der var kommet til Danmark med kort varsel. Med en serie af flere rene træffere lige til kæben blev nicaraguaneren sendt i gulvet med et brag, som han højst imponerende rejste sig fra. I sit hjørne havde han dog en fornuftig mand, som valgte at smide håndklædet i ringen, så englænderen vandt på teknisk knockout.
Den herboende ukrainer Denys Pesotskyy fik god modstand af den svenske profdebutant Mohammed Al Malaki (0-1), som gennem alle fire omgange gav solid modstand. Ukraineren har flotte meritter som amatør, og det var ham, der tog teten i opgøret, og mange gange kom ind med især sit højre hook og sin lige venstre. I øjenskade gjorde ikke livet lettere for svenskeren, som dog kæmpede ihærdigt gennem alle fire omgange.
Det var dog ikke nok til at få sejren, da Pesotskyy vandt med 40-36 hos alle tre sidedommere.
Jeg havde ikke de store forventninger til disse to ”fyldkampe” men de blev gjort til skamme. Heftige kampe uden klammeri.
God start på aftenen.
Jeg var stensikker på nicaraguaneren ikke kom op efter gulvturen. Det var lige så imponerende som at se Tyson Fury rejse sig efter Wilder slog ham i gulvet.