Endnu en debutant i Odense

Når Primetime Boxing fredag den 2. oktober indtager Odense Idrætshal, bliver der plads til endnu en debutant på programmet.

Letvægteren Dao Atthapon (0-0) får her sin professionelle debut, når han over fire omgange skal møde den 37-årige polak Michal Bulik (7-9).

Den 37-årige polak har været professionel siden 2019, og selvom han har tabt en del kampe, har det ofte været mod ubesejrede modstandere på udebane.

Atthapon har været væk fra boksningen i en længere periode, men inden pausen nåede han at vise prøver på sit talent.

Blandt andet har han hele tre gange besejret en anden Primetime Boxing-bokser, Ahmad El Ahmad. Kampe, der dog er tilbage i 2016 og 2017.

I februar 2025 stod Dao Atthapon i kvartfinalen ved de Jyske Mesterskaber, hvor han mødte en anden Primetime Boxing-bokser, Maher Khatib. Her blev det Khatib, der trak det længste strå.





LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier