mandag, 21. april 2025

EM- og VM-stævne sendes via internettet

Når Sarah Mahfoud (10-0), Enock Poulsen (11-0) og Oliver Meng (8-0) den 21. april bokser titelkampe ved Mogens Palles afskedsstævne i Frederiksberg Hallerne, bliver det muligt at se med hjemme foran computeren.

På ingen af de traditionelle tv-stationer kan de ansvarlige chefer se ud over deres personlige aversioner mod Mogens Palle, og stævnet, hvis sportslige niveau ellers så rigeligt berettiger til at komme på skærmen, bliver i stedet transmitteret på anden vis.

Via Danish Fight Nights hjemmeside – www.danishfightnight.tv – er det muligt for 250 kroner at købe adgang til at se stævnet hjemme foran skærmen. Det er allerede nu muligt at købe billet.

Udover de tre titelkampe er der planer om endnu tre professionelle kampe med deltagelse af Heva Sharif (4-0) og Victor Ramon (2-0) samt en endnu ikke offentliggjort bokser. Der er desuden planer om en minilandskamp, hvor et hold danske landsholdsboksere hos amatørerne skal i ringen.

2 COMMENTS

  1. Kan det streames udenfor landets grænser?
    Kan det ses igen på et senere tidspunkt, eller er det et separat køb?

  2. Der var jeg vist lidt hurtig…. det står på deres tv-side at det kan ses i hele verden.
    Men der står intet om hvorvidt man kan se det senere. Der står kun at man køber live-stream.
    Jeg sender dem en mail og hører ad.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier