Nej nej nej – en grim lørdag aften for Elias Idrissi (9-1), der blev slået ud på hjemmebanen i Herlev af Pasquale Barile (11-4). Kampen var knap kommet i gang før den var forbi igen.
Efter en stille indledning på kampen, fik Elias Idrissi fundet afstanden med sit højre jab. Mod slutningen forsøgte italieneren sig med en offensiv, men lige lidt hjalp det da den unge dansker havde scoret nok til at tage omgangen.
I anden omgang fik Pasquale Barile ramt med et vildt angreb der sendte Idrissi i kanvassen. Han kom op, men var stadig noget medtaget. Han fik dog lov at bokse videre, men Pasquale Barile fik sat det afgørende angreb ind. Det fældede Elias Idrissi, der stærkt rysten faldt sammen ned over ringens gulv. Dermed er Pasquale Barile ny IBF ungdomsverdensmester i letvægt.
Elias Idrissi knockoutet
Det giver lidt næring til diskussionen om hvorvidt fædre bør have lov til at være træner for deres børn.
Kamplederen ville stoppe kampen efter første KD men kiggede over til ringhjørnet hvor farmand gestikulerede at Elias var klar til at fortsætte. Det var han ikke. Slet, slet ikke.
Måske havde de aldrig trænet denne situation så Elias ikke cyklede baglæns, lavede en koala, eller de andre tricks en erfaren bokser bruger i den situation.
Var det Elias’ ambitioner eller farmands ambitioner der var skyld i den grimme KO?
Noget af et dilema du her stikker din snude frem til her.
Jeg kender dem kun fra pressen, og tv, så det er ud fra dette spinkle grundlag jeg skriver min betragtning.
Der er jo masser af problematiker ift. at skulle træne sin egne knægt, eller blive trænet af sin far.. men det er da for ensidigt og sige, at det kun er negativt. Ja vel er der negative historier, men indtil igår, var det her jo en kæmpe succes historie..
Uanset om det var hans far eller hvem der sad i ringhjørnet, er det helt sikkert, at det ikke på nogen måde haft betydning for det overraskende nederlag.
Gad vide om du havde skrevet det modsat, hvis det ikke havde været hans far der var hans træner, og han så alligevel var blevet knock outet… Nej vel.. du har altså en forkert agenda her Jim !!
En grim knock-out, der sætter mange tanker i gang.
Jim Andersens kritik af ringhjørnet vil jeg ikke kommentere. Men udtalelsen: “…Kamplederen ville stoppe kampen efter første KD men kiggede over til ringhjørnet hvor farmand gestikulerede at Elias var klar til at fortsætte….”. Denne “kommunikation” er himmelråbende kritisabel! Trods usikre ben får Idrissi lov til at fortsætte. Og bliver udsat for den grimmeste knock-out længe set. Uanset ringhjørnets gestikuleren og kommentarer er der i en boksekamp to, der deler myndigheden og ansvaret for begivenhederne i ringen: Lægen og kamplederen. Her gik tingene så hurtigt, at lægen ikke kunne nå at reagere (hvis det var det, han ville). Herefter påligger ansvaret hos kamplederen. Kamplederen bør være neutral (hvordan man forestiller sig en neutral kampleder som er af samme nationalitet som en af bokserne, må andre forklare). Uanset diskussion mellem ringhjørne og kampleder, har kamplederen ansvaret for, hvad der foregår i ringen. At han i dette tilfælde tilsyneladende ombestemmer sig, er mig ganske uforståeligt. (Jeg overværede selv kampen). At ringhjørnet har et stort ansvar i krisesituationer og måske også skal sidde klar med håndklædet, for at foregribe ulykker, er jeg ikke uenig i. Men det er, som nævnt et par gange, kamplederen, der træffer beslutningerne.
Hvem var egentlig kampleder. Boxrec.com angiver italieneren Marco Marzuoli.
Det er helt korrekt at kamplederen var Marco Marzouli. Billedet af fra en anden kamp. Tænker det er derfor du spørger
Nu skriver jeg det lige med STORT, så alle kan fatte det; DET ER ALTID KAMLEDERENS ANSVAR AT BESKYTTE BOKSEREN. Hellere være en DUM kampleder, end en bokser lider unødig overlast. Og hvis nogen ikke ved det, så er jeg selv kampleder.
Noget helt andet er, at træne sin egen søn. Det er farligt hvis det er faren som har ambitionerne. Det er dog bevist i mange situationer, at det går godt, og nogle få at det ikke gør.
For min søns vedkommende gik det “nogenlunde” 1!9 kampe 90 sejre. Ingen knock out, ingen advarsler. Og han stoppede da han selv ønskede det.
Efter min mening er der også kæmpe forskel på amatør og prof
Jeg synes ikke kritikken af Rashid Idrissi, i forbindelse med det første knockdown er berettiget.
Dels er han hans træner, og dels er han hans far, det ville være ret så underligt hvis den manden ikke havde et brændende ønske om at Elias vandt.
Og så grim var den knockout altså ikke, han bliver bare slået ud. Manden er istand til at forlade ringen ved egen kraft mindre end 5 minutter senere.
Skal vi ikke lige lade være med at male fanden på væggen?
Iøvrigt er jeg enig med et par af de andre brugere der skriver at det er dommerens ansvar at stoppe kampen, hvis han mener at den ene bokser ikke længere er istand til at forsvare sig selv, uanset hvad der bliver sagt i ringhjørnene.
Hvis man skal kritisere Rashid for det her nederlag, synes jeg det er meget mere passende at kigge på det matchmaker arbejde han har lagt i Elias´ karriere.
Han har ikke mødt en eneste bokser der har været med til at udvikle ham som bokser, han har ikke mødt en der pressede ham, han har ikke mødt nogle der slog hårdt, han har ikke mødt nogle som helst der var istand til at give ham ham gode omgange, altså omgange hvor du skal arbejde og “Go through the gears” som de siger på engelsk, derfor var Elias egentlig ikke særlig godt klædt på til den opgave han stod overfor i lørdags.
Elias er på mange måder derfor stadig en tekninsk dygtig amatør ungdomsbokser, for det er kun her, han er blevet udviklet og har mødt reel modstand.
Måske jeg ligger for meget i det for det er ikke første gang i historien at en bokser der var favorit modtager et slag til kæben der sender han ned og ud, bare spørg Amir Khan for eksempel…..
@ Jim Andersen
Man kan diskutere om det er optimalt at have tæt familie i sit team, men der er nu mange eksempler på boksere hvor de har været godt, ja faktisk rigtigt godt.
Af eksempler på boksere der blev trænet af deres fædre kan jeg da på stående fod nævne Lomachenko, Devin Haney, Takuma og Naoya Inoue, Floyd Mayweather(Der skiftede til sin onkel senere), og Shawn Porter.
Det gik da vist meget godt for dem, så at skulle konkludre at det per defination er en dårlig ting ud fra denne ene kamp med Elias, synes jeg ærligt talt er at stramme den.
Men det er da en interessant diskusion.
Mvh
Boksefan
”…Og så grim var den knockout altså ikke, han bliver bare slået ud….”. Således skriver Boksefan. Elias blev faktisk slået ud to gange i den kamp! Derfor blev anden gulvtur så voldsom. Til de der ikke selv overværede kampen: Elias sad/lå på kanvassen omgivet af hjælpere, lægen, i adskillige minutter, før han blev hjulpet til ringhjørnet, hvor han sad længe på taburetten før han forlod ringen.
Enige bliver vi jo nok ikke – Boksefan og jeg. Men at skrive de ord, “han bliver bare slået ud”, er stærkt provokerende, og indikerer en katastrofal mangel på indsigt i hvor alvorlig en ting boksning er. Man bokser ikke ”for sjov”. Man bliver ikke ”bare slået ud”. Boksning er en linedans. Lidt dramatisk kan man sige, at boksning er en kalkuleret leg med døden. Selv om der heldigvis er langt mellem de alvorlige skader, er risikoen for skader potentielt til stede i hver eneste kamp. En amerikansk undersøgelse viste for eksempel et foruroligende antal kroniske øjenskader hos amatører og professionelle. I dette forum er der ingen grund til spilde spalteplads med at remse ulykkerne op. Når man ”bare bliver slået ud”, skal man vide, at oftest er ”en gang er ingen gang”. Men den ”gemmes”. Det hober sig op, så at sige. Mange bække små, og pludselig, mange år senere sidder man med demens (tidligere kaldtes det ”punch drunk”). Der er, som nævnt, længere mellem de registrerede, alvorlige skader i dag end tidligere. Men hvad med de ikke-registrerede? De der stopper efter 12-15-20 kampe fordi de har fået tæsk nok? Eller journeymen som har 150 kampe med 5 sejre? De skadede boksere vi hører om, er som regel de, der har ryddet forsiderne og bokset om store titler.
Læs lidt om risikoen på linket. Her kan man blandt andet læse” ”….Lægeforeningen har aldrig selv udtalt sig for et egentligt forbud mod boksning, det være sig professionelt eller på amatørplan. Det har derimod den internationale lægesammenslutning, World Medical Association. Siden 1983 har WMA krævet et forbud mod professionel boksning, fordi den adskiller sig fra alle andre sportsgrene ved, at »hensigten grundlæggende er at fremkalde fysisk skade ved specifikt at rette sig mod hovedet«, hvorved udøverne bl.a. udsættes for kronisk traumatisk hjerneskade og dementia pugilistica, også kendt som demenstilstanden »punch-drunk syndrome«….”.
Link: https://ugeskriftet.dk/nyhed/bokserdemens-kendt-i-100-ar
PS. Dette skal ikke læses som agitation mod boksning. Jeg er så at sige vaccineret med boksning, det er en del af mit DNA. Men jeg er også bevidst om, at det er væsentligt sundere, at dyrke bowling eller atletik.
@Boksefan: Jeg konkluderer ikke at det absolut er en dårlig ting. Både de navne du nævner, og andre, er eksempler på “gode” far/søn kombinationer. At forbyde dem er noget jeg har hørt kommentatorerne til amerikanske kampe diskutere, og dér er de navne du nævner netop bragt op som eksempler på “gode” hold.
Jeg har ikke, på rede hånd, navne på de “dårlige” hold, eller alle argumenterne for at det skal forbydes, men jeg mener det er en diskussion værd. Ærgerligt at flere ikke vil deltage, så vi kan få alle argumenterne på banen.
Jeg hælder mest til at far/søn er en god ting. Specielt i de lavere rækker, for de gode oplevelser makkerparret har på daglig basis i mange år, er guld værd i resten af livet. På top-top plan tror jeg dog det er en dårlig ting. Ikke fordi sønnen kan blive skadet af at blive drevet frem, for er bokseren kommet op på top-plan, så har han allerede taget beslutningen om at dét her, det er værd at sætte helbreddet på spil for. Det er ikke kun/længere en sport, eller kun for at tjene penge, det er noget han ikke kan lade være med, og ligegyldigt hvor mange bank han får i ringen, så fortsætter han af egen drift.
Måske er argumentet at faderen stopper knægten/kampen for tidligt, fordi han ikke vil se ham blive slået til blods?
Det dårlige ved far/søn på topplan er, at sønnens evner overstiger faderens. Derfor ser man også mange gange at faderen træder tilbage og lader en prof-træner overtage. Kessler og Richard Olsen skulle nok også have brudt med hinanden lidt før Calzaghe-kampen.
En tredje diskussion er, hvem bør stoppe kampen. Jeg skummer tit af raseri over et ringhjørne der ikke stopper deres bokser når han er chanceløs, men i stedet overlader det til kamplederen at vinke kampen af når han sejler rundt.
Jeg opfatter kamplederen som en “nødbremse”, og nogle gange kan han se noget som hjørnet ikke kan se (fordi han er tæt på, og det sker hurtigt), som ringhjørnet ikke kan. Men masser af gange burde hjørnet beskytte bokseren bedre.
Mht.
@Kim Møller Larsen
Du skriver: “Jeg kender dem kun fra pressen, og tv, så det er ud fra dette spinkle grundlag jeg skriver min betragtning.” Det er det samme for mig, så vi starter på samme grundlag 🙂
“det er da for ensidigt og sige, at det kun er negativt” Korrekt. Men det siger jeg heller ikke. Læs mit indlæg igen.
“Uanset om det var hans far eller hvem der sad i ringhjørnet, er det helt sikkert, at det ikke på nogen måde haft betydning for det overraskende nederlag.”
Helt enig.
Men måske på måden nederlaget kom på. Som @Johnny Hedegaard beskriver det: “himmelråbende kritisabel….at … Idrissi lov til at fortsætte. ”
“Gad vide om du havde skrevet det modsat, hvis det ikke havde været hans far der var hans træner, og han så alligevel var blevet knock outet…”
Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener. Er din tænkte situation:
En bokser hvor faderen ikke er træner.
Bokseren bliver udsat for en grim KO.
Jim argumenterer for at det kun skal være fædre der må få lov til at være trænere
I så fald: Nej, det ville jeg ikke argumentere for.
Jeg argumenterer faktisk heller ikke for at fædre ikke må være trænere. Jeg stiller et åbent spørgsmål til forum’et for at høre hvad I andre tænker.
“du har altså en forkert agenda her Jim !!”
Jeg ved ikke hvad det er for en agenda du mener jeg har.
Tak for at indgå i en meningsudveksling !
@ Jim Andersen
Hej Jim, undskyld den lange svartid.
Jeg tror faktisk at det er en meget kompliceret størrelse, fordi mange af de styrker ens far ville have som træner, at man er til stede, at man har en urokkelig tro på sin søns evner og deraf nægter at se nederlag som en mulighed, også kan være svaghederne ved at have netop sin far som træner. At han er så emotionelt engageret i knægtens karriere at det blænder ham for en virkelighed som måske ikke stemmer overens med hans ønsker.
Jeg er også enig med Jørgen Hammer i, at det kan være et problem hvis det er faderens ambitioner som er trukket ned over hovedet på sønnen, som inderst inde måske slet ikke ønsker at være der, men ikke kan sige fra overfor sin far.
Du nævner også selv en problemstilling hvor sønnens evner måske overstiger hvad faderen formår at udvikle på, og hvor loyaliteten og kærligheden der er mellem en far og søn, forhindrer et trænerskifte og derfor kan blive en hæmsko for sønnens udvikling og på sigt karriere.
Så der er masser af argumenter for hvorfor det kan være problematisk med far/søn, træner/bokser teams
Men jeg mener jo som sagt ovenfor, at rigtig mange af de her ting, også ville kunne vendes om og være styrker.
At man vil give alt for sin søn, at man tror på ham uanset om alle andre ikke gør, at man altid vil være der for ham, og at man vil gøre alt for at passe på ham.
Så jeg kan ikke komme med en ensidig konklusion på om jeg synes det er godt eller skidt, men mener at man er nødt til at kigge på situationerne enkeltvis og konkludere hvad der er bedst for den givne bokser i en given situation.
Hvis vi holder os til eksemplet med Elias og Rashid Idrissi, så synes jeg at det har været en ganske succesfuld kombination hidtil.(seneste kamp naturligvis undtaget). Rashid er uddannet boksetræner, og har været landstræner i en længere periode, han har selv erfaring som kæmper og han formåede at gøre Elias til en af de bedste ungdomsboksere vi havde i Danmark, hvor man som amatørbokser lavede mange gode resultater, både herhjemme og internationalt.
Som professionel er det lidt mere mudret, for jeg mener ikke man har formået at hente modstandere op til Elias der rigtig har kunne udvikle ham.
Rashid har måske også lagt for meget over på Elias i forbindelse med hans “Herlev Fight Night” hvor han har skulle være trækplaster og være med til at trække folk i hallen, istedetfor bare at fokusere på sin udvikling og sin boksning. Men det er ren spekulation fra min side af, og jeg aner reelt ikke hvor meget det har fyldt hjemme hos familien Idrissi.
“Kessler og Richard Olsen skulle nok også have brudt med hinanden lidt før Calzaghe-kampen.”
Synes du er lidt hård ved Richard Olsen her, jeg anser ham for en af vores helt store trænernavne, og en fantastisk dygtig træner. Iøvrigt brød de først efter Andre Ward kampen i Oakland.
“Jeg har ikke, på rede hånd, navne på de “dårlige” hold”
Danny Garcia blev trænet af sin far Angel, og selv om Danny havde en rigtig flot karriere, med verdensmesterskaber i 3 vægtklasser, så fyldte Angel Garcia en del, og måske også for meget på nogle af pressemøderne.
Så det var ikke dårligt som sådan, men kunne nok godt have været bedre hvis Angel Garcia havde gidet at tage et mediehåndteringskursus.
“En tredje diskussion er, hvem bør stoppe kampen. Jeg skummer tit af raseri over et ringhjørne der ikke stopper deres bokser når han er chanceløs, men i stedet overlader det til kamplederen at vinke kampen af når han sejler rundt.
Jeg opfatter kamplederen som en “nødbremse”, og nogle gange kan han se noget som hjørnet ikke kan se (fordi han er tæt på, og det sker hurtigt), som ringhjørnet ikke kan. Men masser af gange burde hjørnet beskytte bokseren bedre.”
Det er en diskussion der er oppe og vende med jævne mellemrum, ansvaret tilfalder ensidigt Kampleder og læge efter min mening. Det er en af de helt store grunde til at de er der, og hjørnenes største opgave er at hjælpe bokseren med at vinde kampen, og derfor er det ofte her trænerene, cutmen osv har deres fokus.
Tag Andy Lee som et eksempel. havde man stoppet ham mod John Jackson, da han blev slået ned i første og gik og fik ret så mange tæv i de næste 4 omgange, så havde man snydt ham for den mere eller mindre perfekte højrehånd til kæben, der gav ham sejren og en mulighed for at blive verdensmester i hans næste kamp mod Matt Korobov, en hård kamp han vinder.
Så havde man stoppet ham for at “passe på ham” så havde man stjålet hans periode som verdensmester, som absolut topnavn, og givetvis en masse af kroner fra hans bankkonto.
Når alt det er sagt så er jeg dog ikke uenig i at ringhjørnerne også har et ansvar for at passe på deres boksere, og at de i nogle situationer, godt kunne blive markant bedre til det.
Mvh
Boksefan
@Boksefan
Tak for et fint, velovervejet, indlæg der sætter tanker i gang.
Du skriver: “…har skulle være trækplaster og være med til at trække folk i hallen,”
Det tror jeg ikke du har ret i. Der har været udsolgt de sidste mange (5?) år, så jeg tror næppe det har været nødvendigt at trække en for hård modstander ind denne gang, for at sælge billetter. De sælger sig selv 🙂 også selv om Elias møder (har mødt) for lette modstandere. Jeg er helt enig med dig i at han ikke er blevet tilført den nødvendige erfaring, fordi han har mødt lidt for lette modstandere som ikke har gjort det nødvendigt for Elias at “hive vand op af brønden”.
.
“Richard Olsen her, jeg anser ham for en af vores helt store trænernavne,”
Enig. Han har været fantastisk dygtig til at finde, og udvikle, talenterne, og ført mange boksere frem, til et vist (meget højt) niveau. Han var meget god. Men når det drejer sig om nogle af de bedste boksere i verden (og Joe og Mikkel var top-4 SMW’er på det tidspunkt), så er det de små marginaler der vinder kampene. Og det var disse marginaler Olsen ikke bidrog med, i den afgørende halve time af kampen, hvor Joe (og Joes far!!) skiftede taktik, og der ikke kom noget modsvar fra det danske ringhjørne.
“Danny Garcia blev trænet af sin far Angel” Danny havde/har jo forskelligt mentalt han kæmper med, så det er en faktor der gør at jeg ikke tror at netop dette far/søn-par kan bruges som målestok. Og jeg har ikke så meget imod at fædre/trænere opfører sig “skørt” (eller fylder for moget) til medieseancer. Som fx Tyson Furys far…. Det er mere et problem når det giver problemer i ringen. Og jeg ved ikke om Tysons far er hans træner eller blot en del af hans “slæng”.
Men den “krig” der var mellem Money Mayweather og hans far/onkel… Jo, Money klarede sig da fint, men jeg tror han havde klaret sig bedre (selv om det lyder åndsvagt at man skulle kunne klare sig bedre end han gjorde), hvis han havde haft en mere “professionel” træner.
Eubank Jr. har da også klaret sig godt. Men der har dælme da også været kurrer på tråden mellem ham og hans far.
Og Tim Tszyu og hans far….
Der er mange vinkler på det her. Jeg tror fx godt man kan være “verdens bedste” landstræner, eller klubtræner, uden at være verdens bedste enkelt-bokser træner. Der er en grund til at der findes specialister inden for alle ting. Det er svært at være bedst til mange ting. Og det afspejler sig jo også i prisen. De er dyre, de der toptrænere.
“ansvaret tilfalder ensidigt Kampleder..” Enig… det “juridiske” ansvar. Men ringhjørnet har i mine øjne et moralsk ansvar. Ikke kun overfor bokseren, men også overfor kamplederen. Som du selv nævner, så skal kampelederen leve med risikoen for at han stopper en bokser for tidligr, og fratager ham en (spinkel) chance for at vinde.
Og så fik jeg lige brugt pauserne mellem kampene til DFN-stævnet fornuftigt 🙂
Hamsa neutralisede sin modstander flot. Det var vist Jimmi der kaldte det “lidt kedeligt”. Jeg synes nu ikek det er kedeligt at se en mand (Hamsa) danse på en knivsæg 🙂