Ahmad El Ahmad (8-0) kommer til at stå over for en italiensk modstander, når Primetime Boxing den 14. juni holder stævne i København. Her møder han 32-årige Leonardo Faretina (8-6-1) i en kamp over seks omgange.
Italieneren har ingen nævneværdige sejre, og at dømme ud fra rekordlisten ligner han en modstander, der er til at tale med. Favoritværdigheden ligger derfor hos Ahmad El Ahmad, der i sin seneste kamp viste sine hidtil bedste takter, da han pointbesejrede sin foreløbig bedste modstander i karrieren.
Oliver Zaren (16-0) topper stævnet på Hotel Crowne Plaza, når han møder Joseph Maigwisya (14-3) fra Tanzania.