På den anden side af sommerferien vender Haris Dzindo (13-0) retur til bokseringen. Her skal han i Tuzi i Montenegro bokse en kamp mod en endnu ikke navngiven modstander, fortæller han på sociale medier.
Haris Dzindo boksede senest for et år siden, hvor han pointbesejrede georgiske David Makaradze. I den mellemliggende periode har han arbejdet bag kulisserne for at få anerkendt bare-knuckle-boxing – altså boksning uden handsker – som en officiel sportsgren, men sideløbende har han altså holdt træningen ved lige med handsker.
Hovedkampen ved stævnet i Montenegro bliver et opgør mellem tysk-montenegrinske Almir Skrilelj (13-3) og hviderussiske Siarhei Huliakevich (44-18-2), der mødes om UBF’s intercontinentale titel i supermellemvægt.