Emil Kot (3-0) formåede at gøre hvad landsmanden Jacob Porsgaard ikke formåede. Han besejrede italienske Luca Di Loreto (5-2-1) efter otte intense og dramatiske omgange. Han får sejret tildelt på majority decision.
Emil Kot kom stille og velovervejet ud til kampens første omgange, og arbejde solidt baf sit jab, efterfulgt af sin tunge højre. Mod første omgangs afslutning blev Emil Kot ramt hårdt, men formåede at kæmpe sig igennem de sidste sekunder.
De efterfølgende omgange var meget lige, og meget tætte. Italienske Di Loreto var hele tiden farligt med sit venstre sving, som flere gange fandt vej til Emil Kots kæbe.
I kampens fjerde omgang får Luca Di Loreto fratrukket et point, for gentagende gange at have ramt Emil Kot i baghovedet. Dette er noget der virkelig frustrerede Emil Kot kampen igennem.
I sjette omgange bliver det for alvor svært for Emil Kot, han bliver sendt hårdt til tælling af et italiensk højre sving. Emil Kot kommer dog på benene og får holdt Luca Di Loreto på afstan.
I kampens syvende omgang må Emil Kot endnu en gang tage tælling, efter et venstre sving/hook rammer ham. Italieneren forivrer sig, og får i sin iver for at sætte det endelige stød ind på Kot endnu en fratrukket et point for slag i baghovedet.
I kampens ottende og sidste omgang giver begge boksere alt hvad de har, da de begge ved at denne omgang kan blive udslagsgivende på dommernes scorecards.
Dommerne scorede kampen således Lars Jepsen 76-73, Kent Hansen 76-73 og Freddy Rafn 75-75.
76-72 til Loreto herfra. Kort ramte mere i enkelte omgange, men slet ikke samme impact. En 74-74 score kan til nød forsvares. To gange cards til Kot virker helt skævt?
Jeg er ikke sikker på der står noget i reglerne om impact.
I “mine regler” står at, et slag med knofladen der rammer et pointsgivende sted på kroppen, giver ét point. Uanset om den ramte siger “av” eller om han siger “av av av”. Eller om det begynder at bløde eller ej.
Altså, et jab tæller ét point, et power punch tæller ét point.
Men i det lange løb er det bedre med power punch fordi det kan have afledte effekter. Fx HVIS det fører til en knockdown, eller HVIS modstanderen bliver “bange” for at angribe, så du selv bliver ramt mindre og får bedre mulighed for at angribe og ramme ham.
Jeg scorede den ikke. Jeg havde for travlt med at bide negle.
Emil var klart bedst når han boksede på afstand og brugte sit jab, hvilket han gjorde i starten.
Han kunne sikkert huske det dejlige slag han ko’ede med i Dølle, og satsede på at stoppe Loreto med samme slag. Men han ramte ved siden af for mange gange, og det tappede ham.
Han blev træt, og sløsede med paraderne, og så sagde det Bang.
Emil var så træt i de sidste par omgange at han ikke en gang kunne holde paraderne oppe. Dårlig idé når modstanderen kan lide at hoppe ind og slå, med sine korte arme.