Dina Thorslund (22-0) vandt den dobbelte WBC / WBO VM titelkamp mod den officielle WBC-udfordre Seren Cetin (11-1) fra Tyrkiet. Det gjorde hun med en stor og sikker pointsejr efter 10 knaldhårde omgange. De tre sidedommere scorede kampen således: 100-90, 100-90 & 99-91.
Kampen blev indledt med et vildt slagsmål, da de to kvinder mødtes i ringens midte. Måske ikke den klogeste beslutning, men det var Dina Thorslund der kom bedst ud af det.
Det var den sædvanlige stil fra Dina Thorslund, hvor hun konstant var over sin modstander, og landende utroligt mange slag. Dog lykkes det også for Cetin at få afleveret tilbage til Dina Thorslud, som i løbet af 3. omgang gav hende en hævelse ved venstre øje.
Specielt det dybe arbejde, med venstre hooks til leveren samt uppercuts til mellemgulvet, så ud til at genere Seren Cetin, som måtte trække tung efter vejret.
I 8. omgang havde Dina Thorslund sin klart bedste omgang, og ramte og rystede Seren Cetin, med sine tunge uppecuts.
Gennem hele kampen var det Dina Thorslund som landende de hårdeste og reneste slag, og var klart fysisk stærkere end Cetin der i de sidste omgang tog imod rigtig mange rene slag fra den danske verdensmester. Det er ikke forkert at sige at det blev en kamp med mere slagsmål end velpoleret boksning.
Knock-out.dk scorede kampen 100-90.