torsdag, 6. februar 2025

Dina Thorslund fik let spil mod modløs argentiner

Dina Thorslund (19-0) skulle for tredje gang ud i et forsvar af sin WBO vm titel i bantamvægt. Hun var oppe mod argentinske Debora Anahi Lopez (20-2-1). Det blev til den forventede og overkommelige sejr til Dina Thorslund, der havde vundet samtlige omgange inden kamplederen stoppede kampen i 8. omgang, da Debora Anahi Lopez rystede på hovedet og nærmest gav op.

Dina Thorslund kom bedst ud til de første par omgange. Disse omgang var meget præget af en argentinsk modstander i Debora Anahi Lopez der ikke ville ret meget, og hver gang Dina Thorslund kom tæt på for at lande træffere, forsøgte Lopez at holde og låse Dina Thorslund. Allerede i første omgang havde kamplederen givet hende tre henstillinger for dette.

Kort inde i 5. omgang stødte de to kvinder hovederne sammen. Dette gav øjeblikkeligt en hævelse på størrelse med en golfbold under øjet på Debora Lopez, en skade som genere den argentinske bokser.

Kampen var meget ensidig med en jagtende og fysisk overlegen Dina Thorslund og en Debora Lopez der ville alt andet end at tage kampen op.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier