Mange børn og barnlige sjæle bliver i denne juletid belært om, at de største julegaver langt fra behøver være de bedste. Men lørdag aften ved Rngsde Promotions stævne i Korsør var den største rent faktisk en af aftenens bedste, da Thomas Vinther (1-0) for første gang boksede som professionel.
Med sine 2,10 meter og en kampvægt på 126 kilo er 24-årige Thomas Vinther et ordentligt skur, og det er slet ikke så dårligt. På ethvert boksestævne og i enhver boksestald er det prikken over det berømte i, hvis man har en sværvægter, der kan slå nogle modstandere i gulvet, og det har Thomas Vinther alle forudsætninger for. Trods sin meget høje vægt er han flot bygget uden fedt på kroppen, og i sin debutkamp viste han samtidig prøver på et flot slagrepertoire.
Vel var Michal Konecny (0-3) en meget overkommelig størrelse for danskeren – det er debutmodstandere oftest – så at Vinther stoppede ham i 2. omgang, skal man ikke lægge så meget i. Man skal derimod bide mærke i måden, som den store dansker hentede sejren på. Han slog ikke bare løs med hovedet under armen, men boksede velovervejet og varieret med både jabs, hooks, uppercuts og lige stød. Der gik ikke lang tid, inden Konecny havde fået en ordentlig blodtud, og da tjekken i 1. omgang blev sendt i gulvet, var det en højre uppercut fulgt op af et venstre hook, som gjorde udslaget. Det ser lækkert ud, når en sådan kombination fælder en modstander, og Konecny kunne, uden at han ville være blevet voldsomt bebrejdet, sagtens være blevet siddende på stolen efter 1. omgang. Men han valgte at rejse sig og tage imod tæv i yderligere et par minutter, inden hans ringhjørne forbarmede sig og kastede håndklædet i ringen.
At Thomas Vinther indeholder en masse god boksning, er en hemmelighed, han aldrig har formået at holde på. Det er fem år minus en måned siden, at Vinther som amatør boksede ved et af Mogens Palles Danish Fight Night-stævner i Nykøbing Falster. Hans modstander ved den lejlighed, Mathias Hansen, var af Mogens Palle blevet udråbt som fremtidens talent i sværvægt, og det lå i luften, at den dengang 17-årige sønderjyde skulle være professionel, når han havde vist sig frem som amatør på et Palle-stævne. Men Thomas Vinther, som på det tidspunkt var ret ny inden for sporten, ville det anderledes og slog Mathias Hansen ret klart.
Nu er de begge professionelle med hver deres promotor i ryggen, men et revancheopgør mellem dem er ikke noget, der kommer til at ske i nærmeste fremtid. De har begge interesse i at blive ført fornuftigt frem, uden at der for hurtigt bliver taget unødvendige chancer. Men derfor er det selvfølgelig ikke forbudt at skrive et danskeropgør på den ønskeseddel, som i god tid inden juleaften skal sendes til Grønland.
Som at åbne en pakke med hjemmestrikkede sokker
Apropos juleaften og julegaver, så kan det i denne højtid være meget rart at blive overrasket – men ikke på den måde, som man blev, da man overværede Emil Kot (3-1) indkassere profkarrierens første nederlag mod Andrei Sanjura (2-4) fra Moldova. At se kampen mellem de to gav samme følelse, som når man åbner en julegave fuld af forventninger om at finde den nyeste iPhone, men i stedet bliver mødt af Tante Olgas hjemmestrikkede sokker.
Andrei Sanjura var på forhånd udset som en let modstander, som danskeren ville udbokse med sit jab og sine lige stød. Hvis han havde brugt den taktik i længere tid end 1. omgang, havde han vundet sikkert, men det ville selvfølgelig kræve, at han havde luft til at bokse mere end en enkelt omgang – og det havde han ikke. Allerede efter to omgange sad en krampagtig Emil Kot i sit ringhjørne og hyberventilerede. Det var tydeligt for enhver, at han absolut ingen energi havde på tanken, og hvis han havde haft en mikrofon på sig, ville publikum formentlig i bedste Pogacar-stil kunne høre ham udbryde: ”I’m gone! I’m dead!”.
Om Emil Kot har trænet for lidt eller for meget, er et åbent spørgsmål. Men han har under alle omstændigheder trænet forkert.
Når bilen løber tør for benzin, har man ikke andet valg end at skubbe bagpå og så krydse fingre for, at man ikke løber ind i et uvejr. Det gjorde Emil Kot desværre, for moldoveren lugtede blod, og så gav han sig ellers til at slås. Med en fuldstændig flad dansker foran sig var det ikke nogen dårlig taktik (vi ser bort fra, at Andrei Sanjura næppe behersker ret mange andre), og det eneste, der var ved at bringe hans sejr i fare, var en grim flænge ved øjet. Der var ingen hjælp at hente i ringhjørnet i pauserne mellem omgangene, men selvom stævnelægen så nærmere på skaden, lod han Andrei Sanjura fortsætte og kæmpe en velfortjent – og med danske briller halvpinlig – sejr hjem.
Når en dansk bokser slår sådan en skævert, er der kun én løsning på problemet: Emil Kot skal holde en lang juleferie, og så må brødrene Ljungquist hente Andrei Sanjura herop igen til en returkamp.
Godt potentiale
Den tredje og sidste af Rngsde Promotions egne boksere, der var i ringen i Korsør, var boksemæssigt den bedste af dem – selvom han ikke var den største. Ahmad El Ahmad (3-0) er en teknisk boksebegavelse med hurtige hænder og et flot repertoire. Det gik denne gang ud over venezuelanske Jean Carlos Hernandez (9-9-1), som blev udbokset, men alligevel stod så til pas meget imod, at kampen formentlig har været lærerig for den 25-årige skolelærer fra Korsør. Desværre ligner Ahmad El Ahmad ikke ligefrem nogen udpræget puncher, og det kan blive en udfordring, når modstanden bliver større.
Det var Ahmad El Ahmad, der var aftenens hovednavn, hvilket størstedelen af de 926 tilskuere i Storebæltshallen ikke lod gå ubemærket hen. De kunne se en bokser med masser af potentiale, som, hvis han formår at udfolde det, kan blive rigtig god – selvom der stadig er et godt stykke vej.
Det samme kan i øvrigt siges om aftenens ringannouncer, for hvor er det dog befriende, når en promotor endelig forstår, at en ringannouncer til et dansk stævne skal præsentere kampene på dansk. Jamal Khomsi har en god stemme og dermed det vigtigste værktøj i orden, så hvis han lige bruger en eftermiddag foran skærmen på at studere, hvad der skal siges, når en boksekamp bliver præsenteret, bliver han rigtig god. Denne aften blev der rodet godt og grundigt rundt i navnene på officials (her er Jamal Khomsi dog til dels lovligt undskyldt, da DPBF i sidste øjeblik måtte rokere pga. et force majeure-afbud), ligesom det bragte et lille smil frem blandt flere tilskuere, da Jamal Khomsi om en af aftenens amatørboksere kunne fortælle, at han havde bokset 13 kampe og at ”han har vundet… en del”.
Vild debut-knockout
Faktisk var det ret atypisk i en af de tre amatørkampe, som indledte stævnet, at aftenens dramatiske højdepunkt fandt sted. Et par unge fyre fra henholdsvis Korsør og Nyborg havde begge deres første optræden i den firkantede ring, og den oplevelse kommer de nok til at huske ret forskelligt.
Günei Ahmed fra Korsør kommer til at huske den med glæde, mens Max Devantier fra Nyborg formentlig slet ikke husker den. Men vi kan hjælpe med et plaster på det fynske sår ved at sige, at Max Devantier lignede den bedste bokser af de to, lige indtil han blev klippet og knockoutet i en grad, som det kun meget sjældent ses i amatørkampe. Den mindre stepdans i bedste Zab Judah-stil, da fynboen forsøgte at komme på benene, blev det dramatiske og overraskende højdepunkt.
Aftenens to gæsteoptrædende boksere, Nesar Kunduzi (3-0) og Mahdi Jallaw (4-1-1), leverede ikke kampe, der skriver sig ind i histriebøgerne. Kunduzi kom i overraskende store problemer mod Mihai Anton (0-3), men fik dog kæmpet en pointsejr hjem, og Jallaw vandt en sikker sejr efter fire omgange uden højdepunkter mod den moldoviske journeyman Marius Col (2-12). Col var langt fra god nok til at gøre livet surt for Jallaw, men på den anden side var han for god til, at danskeren kunne imponere, og derfor blev det til en dansk sejr uden de helt store højdepunkter.
Næste gang Rngsde Promotion inviterer til stævne, bliver det af en anden kaliber. Den 9. marts er bokseringen sat op i K.B. Hallen, som, med al respekt for Storebæltshallen i Korsør, er en noget større og flottere arena. Med Kem Ljungquist (16-0) øverst på plakaten i en titelkamp, bliver også det sportslige niveau hævet betragteligt, og med udsigten til blandt andre Thomas Vinther, Ahmad El Ahmad og de seneste års største amatørtalent Elias Idrissi på undercardet, er der god grund til allerede nu at sætte kryds i kalenderen.