søndag, 8. september 2024

Dansk-tyrker på programmet i Royal Arena

Mehmet Utku Tas (4-0) kommer på programmet, når Bettina Palle næste lørdag arrangerer stævne i Royal Arena i København.

Den 36-årige Tas er født i Danmark og har fået sin bokseopdragelse i Farum, men han er tyrkisk statsborger, og det er på tyrkisk licens, at han har bokset sine hidtidige fire profkampe. Dem har han bokset hos Serdar Avci, som er promotor og træner for Seren Cetin, som i stævnets hovedkamp bokser VM-titelkamp mod Dina Torslund.

Mehmet Utku Tas kommer i sin femte profkamp i ringen mod en noget mere erfaren modstander end i sine hidtidige kampe, når han møder Ionut Trandafir (17-46-3). Han er en meget erfaren bokser, der gennem årene blandt andet har været i ringen mod svenskerne Oscar Ahlin og Patrick Bogere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier