tirsdag, 11. februar 2025

Danny Jensen debuterede med hurtig KO-sejr

Danny Jensen (1-0) gjorde kort proces, da han juledag debuterede som professionel bokser. Det skete i ydmyge rammer i landsbyen Durup nord for Skive, hvor BK Nordsalling arrangerede sit traditionelle julestævne. Her boksede Danny Jensen stævnets eneste professionelle kamp, og han behøvede blot en enkelt omgang for at afgøre kampen mod tjekkiske Petr Dcekal (2-4).

Danny Jensen ramte sin modstander højt med et venstre sving, slog derefter dybt for til slut at gå højt igen. Det sendte tjekken i gulvet, og fem sekunder før 1. omgang blev ringet af, var kampen forbi.

Danny Jensen havde sin far, Tom Jensen, med i ringhjørnet, og han var tilfreds med sønnens indsats.

“Han gjorde det, han skulle. Så muligheden og tog den. Okay, lidt synd for publikum, at det gik så stærkt, men man skal gribe chancen, når den er der,” siger Tom Jensen til Skive Folkeblad.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier