Lørdag aften løb Hamza Hussein (10-1) ind i den professionelle karrieres første nederlag, da han blev knockoutet af Morike Oulare (8-1) fra Guinea.
Efter en stille og rolig første omgang, hvor de to boksere så hinanden an, kom der mere action i opgørets anden omgang.
Desværre for Hamza Hussein var den action, der kom noget Morika Oulare stod for. Han sendte danskeren i brædderne med et kæmpe højre sving. Hamza Hussein var hårdt rystet da han kom op, men fik dog muligheden for at bokse videre. Kort efter bliver Hussein igen ramt rent, denne gang med en dyb højre, og mens han forsøger at bevæge sig væk, bliver han endnu en gang klippet rent af Oulares højre sving.
Hussein kommer hårdt rystet og medtaget op på benene, men bliver helt fornuftigt stoppet af Jan Christensen, der var kampleder i opgøret.


Først Elias Idrissi, og nu Hamza, der løber ind i en lille, muskuløs KO-artist, og bliver slået ud i en af de første omgange.
Dårlig timing at Palle mister sin top-attraktion samtidig med at hun har skrevet kontrakt med nye boksere. Han er jo ikke så interessant at følge, nu hvor vi har set hvor hans niveau rækker til.
Nej det var godt nok noget af et set-back for Hamza og Bettina.,, Men det er jo sådan boksning er. Hvis først du bliver ramt, så kan det gå galt.
Synes det havde været noget værre, hvis Hamza gennem fire-fem omgange var blevet totalt udbokset og til sidst slået ud på denne måde.