Med kort varsel har den norske sværvægter Brage Lange (9-0) sagt ja til at træde til som erstatning for Morten Givskov (6-0-1) ved stævnet i Sydbank Arena i Kolding, som finder sted lørdag den 25. april. Her går han direkte ind og møder den oprindelige modstander, tjekkiske Tomas Salek (23-8).
Den 202 cm høje normand, har vundet alle sine ni kampe før tid, og har en gang tidligere bokset i Danmark. Det gjorde han for et års tid siden, hvor han slog sin modstander ud i første omgang.
Derudover oplyser Primetime Boxing, at endnu en kamp vil blive annonceret i morgen.

