Det bliver en gammel kending, der kommer til at være i det modsatte ringhjørne, når Thorbjørn Boudigaard (8-3) bokser sin næste kamp.
Den kamp finder sted lørdag 14. marts i Tim Hallen, og her møder han polakken Jakub Sosinski (8-13-1). Kampen bokses i sværvægt, og er sat til seks omgange.
Det er tredje gang at Sosinski skal til Danmark, og han har stadig tilgode at vinde en omgang. De forrige to gange hvor han har været på besøg, er begge endt med store nederlag på point.
I november 2024 mødte han Morten Givskov, og i juni 2025 var det Gustav Thorsen, der besejrede ham.
Det vil også være alt andet end en kæmpe stor overraskelse, hvis ikke Thorbjørn Boudigaard formår at gøre det samme, og kommer tilbage på sporet efter sit nederlag i sin seneste kamp.

