torsdag, 22. januar 2026

Boudigaard vinder hård og tæt kamp

Det blev Thorbjørn Boudigaard (6-2) der kunne trække sig sejrrigt ud af det skandinaviske opgør mod svenske Genti Morina (1-1) Kampen bølgede gennem samtlige seks omgange, og mange af omgangene var tætte.

Thorbjørn Boudigaard kom bedst ud af starthullerne i kampen mod svenske Genti Morina. Boudiggard forsøgte sig fra start at bokse bag et hurtigt jab, der blev fulgt op af højren. Genti Morina formåede dog at komme godt tilbage, hvor han i anden omgang kom bedre med.

Kampens tredje og fjerde omgang blev hård, tæt og opslidende for både Morina og Boudigaard, der hver især fik sat stød ind.

Femte omgang blev lige så tæt som de øvrige. Det var dog Thorbjørn Boudigaard der gik mest fremad og var den mest aktive, mens det var Morina der landede de mest synlige slag.

I kampens sjette og sidste omgang, var det to meget trætte boksere der gik til hinanden med alt hvad de havde tilbage i tanken. De vidste begge to at kampen var meget tæt, og at denne omgang kunne gøre udfaldet.

Kampen var så tæt at de tre sidedommere også var uenige om vinderen. To sidedommere havde Thorbjørn Boudigaard til at vinde med 58-56, 59-55 mens en anden så svenskeren vinde kampen med 58-56.

Knock-out.dk scorede den tætte kamp 58-56 til Thorbjørn Boudigaard.





LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier