Det udviklede sig lynhurtigt til en farce, da Thorbjørn Boudigaard (5-2) var i ringen mod georgiske Giorgi Tevdorashvili (11-42-4) – men det var ikke danskerens skyld.
Georgieren var en fusentast, der absolut ingen lyst have til at være i ringen, og han gjorde fra begyndelsen alt for at spolere kampen. Der var ikke gået mange sekunder, før han havde fået første henstilling m at løfte hovedet, men han fortsatte med konstante unoder, men danskeren efter bedste evne forsøgte at bokse.
To gange i 1. omgang måtte georgieren til tælling – og det var mere fordi, han ikke gad blive stående på benene, end fordi han var ramt. I 2. omgang fik han omsider fratrukket et point for sin meget urene boksning, og i pausen mellem 2. og 3. omgang valgte han at opgive.