Det er en georgisk modstander med masser af kampe på rekordlisten, som Thorbjørn Boudigaard (4-2) skal krydse klinger med, når han næste fredag bokser sin næste professionelle kamp.
Giorgi Tevdorashvili (11-41-4) har bokset 56 kampe, og det bliver tredje gang, at han skal en tur til Danmark. For 11 år siden blev han stoppet af Micki Nielsen, og et par år senere fik han noteret en teknisk uafgjort, da hans opgør mod Tobias Sørig blev stoppet, da danskeren efter et sammenstød med hovederne havde fået en så slem øjenskade, at han ikke var i stand til at fortsætte.
Boudigaard skal tilbage på vindersporet, efter han i november tabte en meget jævnbyrdig kamp mod landsmanden Steffen Rørstrøm.