Jacob Bank (8-0) vandt som håbet sin ottende professionelle sejr, da han lørdag aften mødte Rafael Bejaran (30-8-1), men det skete ikke ligefrem på den ønskede måde. Allerede efter 1. omgang besluttede den erfarne domenikaner sig for at blive siddende i hjørnet og opgive med en skade.
I kampens første omgang havde Bank vist, at han var væsentligt hurtigere på hænderne end Bejaran, og det var Bank, der slap bedst fra den indledende runde, hvor han endda var ved at sende Bejaran ud mellem tovene.
Der var stor tænding på begge boksere i de tre minutter, som kampen nåede at vare. Om Bejaran reelt var skadet, eller om han bare havde fundet det blødeste sted i ringen at lægge sig, ved han kun selv. Men for Bank var det ærgerligt, for selvom han kravler godt op af ranglisterne med sådan en hurtig sejr, havde det været ønskeligt, hvis han havde fået lov at tæve ham ordentligt.
rolig nu.. hans modstander har jo aldrig bokset i hans vægtklasse.. er 40 år og har tabt de sidste to kampe på ko…
Ikke forstået – Bejeran har bokset mange gange på en højere vægt?!