Jacob Bank (16-0) kan meget vel komme på karrierens klart største opgave, når han i september bokser sin næste kamp. Her kan han komme til at stå over for tyskeren Tyron Zeuge (29-2-1), der tidligere har bokset på højeste niveau og været indehaver af WBA’s såkaldte “almindelige” VM-titel.
Det vil ske ved et stævne, der efter planen skal finde sted den 13. september.
Stævnet, hvor Jacob Bank og Tyron Zeuge skal bokse hovedkamp, skal finde sted i Kolding, og Kolding Kommune har besluttet at støtte Primetime Boxing med 100.000 kroner til afvikling af stævnet.

