Jacob Bank (20-0) leverede varen, og udbyggede sin fornemme rekordliste som professionel bokser. Det skete da han lørdag aften var i ringen i Jeddah i Saudi Arabien, hvor han vandt samtlige omgange, mod den polsk-engelske Pawel August (18-1).
Fra start var det Pawel August, der forsøgte at skabe kampen og lægge pres på Jacob Bank, men Jacob Bank fik bevæget sig godt rundt om August, og fik sat nogle gode dybe træffere og jabs ind.
Fra anden omgang fik Jacob Bank endnu bedre gang i sit velkendte og helt formidable og hurtige venstre jab. Det blev flere gange fulgt op med den dybe højre samt flere lynhurtige og præcise jabs. Den danske dominans var ikke til at tage fejl af, og dette kunne også tydes på ansigtet af August, der allerede havde fået lidt skrammer ved det ene øje.
At Jacob Bank følte sig godt tilpas inde i den firkantede ring var ikke til at tage fejl af. Han bevægede sig godt rundt om sin polsk-engelske modstander, og fik sat mange slag ind så snart Pawel August forsøgte sig med noget.
I kampens anden halvdel, måtte Pawel August tage mod en masse tæsk fra Bank, der fra distancen landede en hel del højre uppercuts og hooks.
I ottende og sidste omgang skruede Jacob Bank yderligere op for de hårde slag, og fik sat flere rene slag ind på den hårdføre Pawel August.
På trods at de mange rene slag fra Jacob Bank, gav Pawel August aldrig op, og forsøgte også med alt han havde. Dette var bare ikke nok, mod en modstander af Jacob Banks kaliber.
Der var tale og decideret udboksning, og som kommentatoren på DAZN beskrev det som “a boxing masterclass”.
Dette var de tre sidedommere også enige i, og de scorede alle kampen 80-72 i dansk favør.

Ud fra videoer på YT havde jeg luret at Pawel var en perfekt modstander for Jacob. Han er holdbar, går fremad, vil gerne slå, og har ikke noget imod at blive ramt for selv at kunne aflevere sine slag. Den perfekte “boksebold” hvor Jacob kunne vise hele sit repertoire uden at skulle “åbne ham”.
Hvis bare for helvede han ville passe lidt bedre på sig selv, og ikke lege med sin modstander.
Det eneste der manglede var en spektakulær KO, men ift. Hamzas pauvre præstation senere på aftenen, var det jo som nat og dag. Jacob fik vist sig virkelig flot frem, og kommentatorerne roste ham til skyerne med ord som “next superstar in SMW division”