Jacob Bank (4-0) skal om få uger i sin blot femte professionelle kamp bokse sin første titelkamp. Det sker, når han ved TK Promotions stævne i Kolding møder finske Aku Kanninen (9-0-1) i et opgør, der gælder WBO’s ledige ungdomstitel i supermellemvægt.
Jacob Bank har bokset sine hidtidige kampe i mellemvægt og rykker derfor en klasse op til titelkampen. Det kan blive en fordel for finnen – men til gengæld er den 20-årige dansker overbevist om, at han er hurtigere.
“Hans styrke er, at han har mere erfaring, og jeg forventer, han er fysisk stærkere end mig, nu hvor jeg rykker op og han ned i vægt. Hans svaghed er, at jeg er en hurtigere og bedre tekniker,” siger Jacob Bank ifølge en pressemeddelelse.
Kampen bliver bokset på Jacob Banks hjemmebane i Kolding.
“Det kan kun være et plus. Jeg har aldrig tabt en kamp på hjemmebane som amatør, så det kommer hellere ikke til at ske som prof,” siger han.