Jeppe Møller Christensen (7-1) skal forberede sig på sydamerikansk modstand, når han den 20. april vender tilbage til ringen efter 10 måneders pause. Her skal han ved TK Promotions stævne i Ringkøbing møde den 45-årige Angel Gustavo Schmitt (6-15-1).
På papiret ligner det umiddelbart en overkommelig modstander for danskeren. Den halvgamle argentiner har ikke bokset i snart to år, og han har aldrig bokset uden for det sydamerikanske hjemland. Det hører dog med til historien, at Schmitt ikke er en type, der bliver stoppet ret ofte, og da Jeppe Møller har haft en god pause, har han behov for en modstander, der kan give ham nogle omgange uden at blive rigtig farlig.
Det er planen, at også Jacob Bank (12-0), Morten Givskov (1-0) og Nesar Kunduzi (3-0-1) skal i ringen i Ringkøbing.
Artikel om Jeppe Møller Christensen og den seneste tid: https://dbrs.dk/sport/jeppe-er-jernhaard-i-bokseringen-men-naar-det-kommer-til-sofie-og-lille-jax-er-jeg-utrolig-pylret?teaser-referral=8da7738c-287f-42cc-9f68-dd8ec5d197ae-11